11

10 tårnhøje hammerslag – Kender du dem?

Sjældne danske designmøbler, dansk keramik og kunst opnår jævnligt nærmest vanvittigt høje hammerslagspriser på auktioner rundt omkring i verden – altså både i ind- og udland. Jeg vil her guide jer igennem 10 nævneværdige af slagsen.  Jeg undlader i denne sammenhæng at inkludere ældre malerier.

Peder Moos spisebord. Hammerslag på hele 6,1 millioner kr. hos Phillips auktionshus i London, så sent som her i oktober 2015 (vurderet til 1,5-2 mil. kr.)
Det er såmænd det dyreste stykke nordisk design solgt på auktion noget sted – nogensinde!!!
peder moos 6,1 i london

Axel Salto, stor vase i knoppet stil. Hammerslag på 1,2 million kr. hos Bruun Rasmussen i 2013 (vurderet til 500.000-800.000 kr.) Salto-vaser er dog set solgt dyere hos auktionshuse i udlandet.
salto 1,2

Axel Salto, stor frugtformet vase. Hammerslag på 750.000 kr. hos Bruun Rasmussen i 2013 (vurderet til 500.000 kr.)
salto 750.000

Delfinen, sammenklappelig lænestol af Hans J. Wegner. Hammerslag på 430.000 kr. hos Bruun Rasmussen til den store temaauktion i forbindelse med Wegners 100 års fødselsdag (vurderet til ca. 500.000-600.000 kr.) Den eneste her i guiden, der blev solgt til under vurderingsprisen.
delfin

Høvdingestolen, lænestol af Finn Juhl. Hammerslag på intet mindre end ca. 4 millioner kr. hos Phillips auktionshus i London tilbage i 2013 (vurderet til 500.000-800.000 kr. ca.) Den solgte model var dog i brunt læder.
juhl

PK80A, daybed/briks af Poul Kjærholm. Hammerslag på hele 700.000 kr. hos Bruun Rasmussen her i efteråret 2015 (vurderet til 300.000-500.000 kr.)
PK80 daybed er et kendt designmøbel, men modellen her ved navn PK80A, hvor briksen er kvadratisk er meget sjælden. Den blev tegnet til Tårnby Rådhus. Det dyreste møbel af Poul Kjærholm nogensinde.
PK

Spirallampe, loftslampe af Poul Henningsen. Hammerslag på 230.000 kr. og 180.000 kr. hos Bruun Rasmussen (vurderet til 60.000-80.000 pr. stk.)
Disse sjældne lamper blev tegnet til Århus Universitet, og var i hvert fald på tidspunktet for auktionen hos Bruun Rasmussen, de dyreste PH-lamper solgt på auktion nogensinde.
PH

Den Trætte Mand, lænestol af Flemming Lassen. Hammerslag på hele 1,4 million kr. hos Bruun Rasmussen (vurderet til 500.000 kr.) En anden lænestol af Flemming Lassen, ved navn Min Egen Stol, blev tidlige solgt på auktion for 900.000 kr.
Den Trætte Mand her er den dyreste stol solgt i Danmark nogensinde. Utroligt nok.
lassen

Dråben, stol af Arne Jacobsen. Hammerslag på 260.000 kr. (vurderet til 250.000 kr.) Kun 40 eksemplarer er der lavet af denne model af Dråben, der er fra 1958 og betrukket i brunt skind og med ben af bruneret metal. Den udgave af Dråben kom aldrig i produktion, og blev udelukkende lavet til snackbaren på SAS-hotellet.
dråben

Model JH521, lænestol af Hans J. Wegner. Hammerslag på 350.000 kr. hos Bruun Rasmussen (vurderet til 75.000-100.000 kr.) Stolen, der er en meget sjælden model, blev solgt på den store temaauktion i forbindelse med Wegners 100 års fødselsdag. Den solgte model var dog med lyst stof og ikke med sort, som den på billedet.
wegner

 

Skriv et svar