128_7_scandinavian_design_november_2012_peter_hvidt_and_orla_molgaard_nielsen_dining_chairs_model_316_set_of_eight__wright_auction

110 år med Orla Mølgaard-Nielsen

På denne dag, d. 2. september – for 110 år siden vel at mærke, blev Orla Mølgaard-Nielsen født. En ung Mølgaard-Nielsen blev først uddannet møbelsnedker og senere hen, nu fremme i år 1940, blev han uddannet arkitekt fra Kunsthåndværkerskolen i København. Største milepæl i karrieren kom fremme i år 1944, hvor han etablerede tegnestuen Hvidt & Mølgaard sammen med kollegaen Peter Hvidt – et samarbejde der skulle vise sig at kaste mange gode møbeldesigns af sig frem til år 1975, hvor deres makkerskab ophørte. Orla Mølgaard-Nielsen døde i år 1993.
Udover kendte værker som Den Nye Lillebæltsbro og Vejlefjordbroen, Teknisk Skole i Hellerup, De Danske Sukkerfabrikker m.v., så tegnede duoen Hvidt & Mølgaard en lang række møbler op igennem 1950- og 60’erne, hvor bl.a. ikoner som Ax-stolen, deres skænk, X-stolen, Boomerang-stolen og ikke mindst Drop Leaf-bordet kan og bør nævnes.

GetImage.dib
(Orla Mølgaard-Nielsen, 1907-1993)

Min egen personlige favorit af Orla Mølgaard-Nielsen er dog et knap så fornemt, men alligevel fantastisk design.

Spisebordsstol, Model 136, designet i år 1956 og fremstillet hos Søborg Møbelfabrik. Stolen her er et godt eksempel på, hvad Hvidt & Mølgaard mest af at stod for; nemlig godt håndværk af kvalitet, der uden på nogen måde at være spektakulært, bare holder hele vejen igennem alligevel. Stolen er ydermere et af resultaterne af de samarbejde duoen indgik med diverse møbelfabrikker, her i blandt netop Søborg Møbelfabrik, da de indgik deres partnerskab i 1944, og hvor en række møbler blev masseproduceret de følgende år. Findes både med og uden armlæn.

5585446d3b21316d352a678f00388cfa--armchairs-peter-otoole
(Billede fra pinterest.com)

Tryk på “Mærkedag”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar