sct cathrine1

4. søndag i advent: Sct. Cathrine lampe af Arne Jacobsen

4. og sidste kapitel i denne søndags-gennemgang af ukendte møbler fra kendte designere. Vi slutter af med at sætte fokus på en lampe jeg tror de færreste kender til. Sct. Cathrine hedder bordlampen her, der er tegnet af Arne Jacobsen i 1962/63 og produceret hos Louis Poulsen.
Lampen er tegnet til Sct. Cathrine’s College i Oxford, England – og lampen har deraf fået navnet. Faktisk går lampen også under navnet Oxford-lampen nogle steder. Bordlampen er udført i gråmalet metal og med en lampeskærm i glas – og så med tænd/sluk-knap oppe på selve lampehovedet. Bordlampen er den dag i dag ikke i produktion, og må også siges at være relativt sjælden.
Bordlampen blev også lavet i en lidt højere model, hvor glasskærmen ikke var dækket af metal og dermed mere synlig – præcis som på de indbyggede lamper på billederne fra Sct. Cathrine’s College, bare i modellen med fod.

Arne Jacobsen tegnede også en pendel, samt hvilestole og dertilhørende borde til dette Sct. Cathrine College. Derudover var der møbleret med hans verdenskendte Syverstol (model 3107) og også Svanen var repræsenteret.

sct2 sct3 sct4

Tryk på “Advent”-tagget nederst på siden for at se de øvrige gennemgange af ukendte møbler fra kendte designere:
1. søndag i advent: Knibtangen af Hans J. Wegner
2. søndag i advent: Giraffen af Arne Jacobsen
3. søndag i advent: Hængesofa af Poul Kjærholm
4. søndag i advent: Sct. Cathrine bordlampe af Arne Jacobsen

2 tanker om “4. søndag i advent: Sct. Cathrine lampe af Arne Jacobsen

  1. En af dem som man kun, i mit tilfælde i alle tilfælde, kan drømme om … Men jeg kunne ellers godt lige finde et sted til denne lampe i min stue, også uden at den ville komme til at skæmme noget som helst 😀

  2. Arne Jacobsen brugte lampen meget i sit eget sommerhus. Bla. i hans spisekøkken var lampen sat fast på bordet, ligesom på borderne på Sct. Cathrines College.

Skriv et svar