jagt

6 bud på Jagtstole

Jeg vil her guide jer igennem 6 bud på Jagtstole. Kernelæder og patineret læder i det hele taget er måske mere in i tiden end nogensinde før – og såkaldte Jagtstole er en af den slags møbler, der også derfor netop nu er yderst populære og eftertragtede. Nedenfor her kommer jeg med 6 bud på Jagtstole – lige fra nogle du måske kender, og så til en enkelt eller to, som jeg vil vove at påstå det ikke er de fleste, der kender til. Fælles for dem alle er dog, at de faktisk ses udbudt relativt sjældent og at de som nævnt er yderst populære.

Jagtstol Model 2229 af Børge Mogensen. Vi starter med den nok bedst kendte af slagsen. Designet af Børge Mogensen i år 1950 og produceret hos snedkermester Erhard Rasmussen og sidenhen hos Frederica Furniture. Et meget eftertragtet designikon.
boerge3-683x10241165440

Meget, meget sjælden Jagtstol af Børge Mogensen. Udover hans velkendte Jagtstol, så har selvsamme Børge Mogensen faktisk også designet denne langt mere ukendte model fra år 1955. Ligeledes produceres hos Erhard Rasmussen, og der kunne såmænd sagtens være tale om  en unika-stol. Siddehøjden er meget lav, ligesom på hans klassiker ovenover.
sjaelden-jagtstol-boerge-mogensen-2sjaelden-jagtstol-boerge-mogensen-6

Jagtstol af Erling Jessen. En stol jeg tidligere har beskrevet her på bloggen. Designet af Erling Jessen i år 1960 som sit bidrag til konkurrencen om at finde landets nye arkitekthåb. Meget inspireret af Børge Mogensens Den Spanske Stol og hans Jagtstol – og Børge Mogensen selv var så imponeret af Erling Jessen at han efterfølgende blev ansat på hans tegnestue.
mid-century-danish-hunting-chairs-by-erling-jessen-for-dahlmanns-set-of-2-084223481

Jagtstol af Brockmann Petersen. Et af de mere ukendte eksemplarer og af en relativt ukendt arkitekt. Designet omkring år 1956 af H. Brockmann Petersen og produceret Louis G. Thiesen & Søn. Findes både med og uden nakkestøtte. Stolen er dog klart mest elegant uden, hvis i spørger mig. Intet mindre end en fantastisk smuk stol.
2722-5042-hunting-chaire27e4f45ed3098b5830c3af512c8d6ac

Jagtstol af Ole Gjerløv-Knudsen. Egentlig betegnes denne stol flere steder som en Savbukkestol, men i og med at den formsprogsmæssigt ligger meget op ad Jagtstolene, så er den med i guiden her. Tegnet af Ole Gjerløv-Knudsen i år 1958 og produceret hos Cado.
861c8b2f354104961d135c7_dsc_0465c39644df158720d9821c616_dsc_0457

Jagtstol af Östen Kristiansson, Model 204. Designet i år 1958 og produceret i hjemlandet Sverige. En svensk designklassiker, der igen er sat i produktion efter den oprindelige produktion endte i slutningen af 1960’erne.
ggjhunting-chairs-by-uno-oesten-kristiansson-for-luxus-1950s-set-of-2-3

Ydermere rummer den voksende trend inden for denne slags stole også safaristolene og andre stole inden for samme formsprog – der i bland klassikeren Den Spanske Stol af Børge Mogensen. Erhard Rasmussen, snedkermesteren for Børge Mogensen, har eftersigende også selv designet enkelte Jagtstole, som han så også selv har fremstillet. De må alt andet end lige også betegnes som meget sjældne.

Tryk på “Guide”-tagget her under for at se flere blogindlæg i lige netop denne kategori herinde.

Skriv et svar