BO64

Op igennem 1930- og 40’erne tegnede Finn Juhl en stor håndfuld sofaer, hvor han bl.a. arbejdede i det organiske formsprog og udtryk. Poeten fra år 1941 står i dag som det klareste eksempel fra hans arbejde med de kurvede sofaer, mens denne BO64-sofa, tegnet fem år senere, fremme i år 1946, følger trop lige derefter. Sofaen, der i øvrigt blev fremstillet hos fabrikanten Bovirke, anses som en slags industrielt fremstillet lillesøster til netop Poeten, der som bekendt blev snedkerudført hos Niels Vodder. En buttet, eller i hvert fald lidt mere kurvet lillesøster, kan denne betegnes som. Sofaen her er til og med en anelse større end Poeten, selvom den ganske vidst blev fremstillet i et par forskellige størrelser. Også siddekomforten er angiveligt også bedre. De tidlige modeller af sofaen her kan endvidere konkret tilskrives Carl Brørup, der i tiden var ansat hos Bovirke.

Den skulpturelle sofa, der nærmest omfavner en, og hvis udformning inviterer til at man at lader hånden køre langs det kurvede ryglæn når man sidder i den, var i øvrigt en del af Bovirkes stand på boligudstillingen i Forum i år 1948 – en udstilling der også bl.a. talte Øjebordet, Kaminstolen og flere spisestuemøbler af Finn Juhl.

(Billedet øverst er fra gallerifeldt.com)

Tryk på “Klassiker”-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar