Den Lille Petra

Den Lille Petra er ganske enkelt et fremragende eksempel på, hvordan de tungere, bløde og ofte kurvede overpolstrede møbler tilbage fra 1930- og 40’erne for alvor er blevet populære igen, og faktisk har været det i nu en stor håndfuld år. Nærmere betegnet var det faktisk tilbage i år 2011, at stolen dukkede op på auktion hos Bruun Rasmussen. Det var møbel- og bygningsarkitekten Viggo Boesen, der i øvrigt sammen med bl.a. Flemming Lassen, Jacob Kjær og Finn Juhl, er ét af de navnet, der tilbage i tiden var arkitekterne bag nogle disse overpolstrede møbler, der i den grad må siges at være kommet i høj kurs den dag i dag.
Den Lille Petra-stolen er tegnet tilbage i år 1938 og produceret hos den anerkendte og i dag også meget eftertragtede snedkermester ved navn A.J. Iversen. Stolen blev fremvist første gang på Snedkerlaugets Møbeludstilling samme år, og efterfølgende også udstillet i både New York og Berlin. Viggo Boesen har tegnet flere stole og sofaer, flere af dem såkaldte kurvemøbler, men stolen her må dog siges at være hansvel nok mest eftertragtede værk – og så er den til og med meget sjælden. Der blev nemlig angiveligt kun fremstillet omkring 30 eksemplarer af stolen hos A.J. Iversen.

Stolen skulle eftersignede i øvrigt være blevet navngivet “Den Lille Petra” efter Viggo Boesens egen svigermor; lille og buttet. Om historien holder vand, ved jeg ikke. Faktum er dog, at stolen med sit overpolstrede udtryk, bløde og organiske former og ikke mindst de runde tykke ben, er blevet et moderne møbelikon, hvis popularitet måske nok har toppet – men fortsat er en yderst eftertragtet stol, når oprindelige eksemplarer dukker op på auktion herhjemme og i udlandet. Stolen i den dag i dag atter sat i produktion.

(Billedet øverst er fra ingvardchristensen.dk)

Tryk på “Klassiker”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar