Kristian Vedel: Multifunctional children's furniture in laminated beech (Design: 1951, Manufacture: 1956). Manufacturer: Torben Ørskov & Co. Silver medal at La Triennale di Milano, 1957.

Danske designermøbler i børnehøjde

Er du på udkig efter smarte møbler til børneværelset, og kan du bare ikke få nok af danske arkitekttegnede møbler? Så er denne lille guide i designermøbler til de små måske lige noget for dig.

“Peters Stol” og dertilhørende “Peters Bord” af Hans J. Wegner. Sættet er tegnet tilbage i 1944 og produceret fortsat den dag i dag hos Carl Hansen. Der er mange penge at spare ved at lede efter det brugt på auktion eller lign. Sættet er tegnet af Wegner til Børge Mogensens søn, Peter, som dåbsgave – deraf navnet på sættet.
1

Børnestole (med ryglæn) af den finske designer Alvar Aalto. Produceret af Artek. Mere kendt er Aaltos “Children’s Stool”, model NE60, der er tegnet i 1933 og som fortsat også produceres den dag i dag. Dog ikke dansk, I know.
3 4

7’er barnestol, model 3177 af Arne Jacobsen. Designet vi kender fra den fuldvoksne model – bare mindre. Arne Jacobsen tegnede stolen her i 1955, i forbindelse med færdiggørelsen af den originale voksenmodel. Stolen produceres også fortsat af Fritz Hansen og fås i mange farver.
5

“Childs Chair”, designet af danske Kristian Vedel i 1957. En slags multifunktionelt børnemøbel, der både kan bruges som stol med ryglæn, spisestol/bord, skrivebord, reol til ting og sager, seng eller måske endda som legehule. “Childs Chair” her er produceret hos Torben Ørskov & Co.
6 6 7

Gyngehest, tegnet af Kay Bojesen helt tilbage i 1936. Består af lakeret bøgetræ og produceres den dag i dag af Rosendahl. Som alt andet Kay Bojesen, så har de gamle modeller dog meget mere sjæl end de nyproducerede.
7

“Little Nobody” hedder denne børnestol af det danske firma Hay. Stabelstol lavet udelukkende af tekstil. Fra år 2008/2009. Findes i to forskellige størrelser.
8 9

Vi slutter af med “Living Tower”, designet af Verner Panton 1969. Produceres i dag af Vitra. Det kan vel nærmest betegnes som en kunstinstallation i form af et møbel. Fås i farverne rød, lilla, blå m.fl. og er betrukket med uld/stof.
ver

Tryk på “Guide”-tagget for at se flere guides inden for møbler, lamper m.m.

Skriv et svar