En Lyngfeldt Larsen-perle

Kai Lyngfeldt Larsen er måske ikke just et navn, der klinger som eks. Wegner, Jacobsen og Mogensen gør – men ikke desto mindre stod han bag en række møbler af en omtvistelig kvalitet, alle tegnet i perioden fra slutningen af 1950’erne og op igennem ’60’erne, hvor han havde sin storhedstid. Faktisk tegnede Lyngfeldt Larsen møbler helt frem til et sted i 90’erne. Han afgik ved døden som 81-årig i år 2001.

Èn af favoritterne af Lyngfeldt Larsen hænder er uden tvivl hans skammel her. Han tegnede skamlen, der i øvrigt går under navnet Model PH504, et sted i starten af 1960’erne og den blev fremstillet hos producenten Søborg Møbler, hvor så godt som alle, hvis ikke faktisk alle, hans møbler i sin tid blev fremstillet. Hos Søborg møbler fremstillede de også møbler for bl.a. Hvidt & Mølgaard samt Børge Mogensen. Det helt præcise årstal for denne skammel har jeg dog ikke kunne finde frem til. Den firkantede skammel er udført i teak og med sæde i læder. Sygningerne på læderet, måden det er påsat træstellet, samt tværpindene og selve konstruktionen af det lille møbel gør alt i alt dette til en sand perle. Foruden denne skammel tegnede Lyngfeldt Larsen bl.a. også flere flotte armstole og en utroligt smuk skænk.

(Billedet øverst er af dmk.dk)

Tryk på Klassiker-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar