ph57-1024x683

Et besøg i PHs eget hus

Intet litteratur vil gøre dig klogere på manden end et besøg i PHs eget hus i Gentofte, København.
Som design- og kulturinteresseret var det en unik mulighed for mig, at komme nærmere på en af de helt store danskere, som har været med til at formgive “Danish Design”.

Poul Henningsen (1894-1967) var grundigheden selv. Omend det gjalt sine holdninger til samfundet, kultur, politik og ikke mindst design. Alligevel sprang PH i den grad over, hvor gærdet var lavest, da hans hus blev opført i 1937.

“Oprindeligt var huset indvendigt isoleret med tynde plader af naturkork. Disse har vi måttet fjerne, da isoleringsevnen ikke var tilstrækkelig.”
– Per Troelsen, projektleder for renoveringen af huset i 2015-2016

 


Men lad mig starte et helt andet sted: Mit førstehåndsindtryk.
Jeg har længe kendt til huset, men har kun set det på billeder. Jeg var derfor bekendt med husets udseende, men alligevel måtte jeg grine, da jeg træder ind på grunden og ser dette umiddelbare forfærdelige hus, bygget af store, rå betonklodser med skrigende, røde vindueskarme. Det har på ingen måde charme. Det gav mig alligevel et helt nyt billede af Poul Henningsen. Alt skulle ikke være perfekt, som vi har set det i hans lamper. Han havde altså tydeligvis flere sider, som han ikke har været bleg for at vise omverdenen.

Det første du møder, er en høj trappe, som nærmere ligner en brandtrappe med sit røde jerngelænder. Det er typisk Poul Henningsen-træk; han vil forage. Ligesom med de rå betonklodser. Hvis ikke du vidste det var indgangen, ville du aldrig gå op ad den trappe. Trappen går op til den gang, som fører hele vejen igennem huset, hvor børneværelserne, køkkenet, stuen etc. er lokaliseret på hhv. højre og venstre side. Under trappen placerede PH sin kokskælder, som man dengang ellers gemte så langt væk, som overhovedet muligt. Det virker som om, at huset er bygget op omkring familiens hierarki. Først kokskælderen, børnenes- og stuepigens værelser, køkkenet, stuen, kontoret og så soveværelset på øverste etage. Jeg ved ikke, om det er et bevidst valg, men det er den fornemmelse man får, når man går igennem husets lange, smalle gang.

 

“PH ville helt bevidst provokere. Han havde en evne til at gøre oprør mod det pæne borgerskab med både sine tekster og sin arkitektur. Og det ser man også tydeligt i huset på Brogårdsvej.” 
– Per Troelsen

 

Brogårdsvej tegning
Billede lånt af Drachmann Arkitekter


“Enetages hus i seks etager”

… var arkitekten Viggo Møller-Jensens egne ord. Overraskende nok, så tegnede PH ikke selv hans hus; han var idémanden. Det siger virkelig også noget om PH. Manden var tydeligvis fyldt med idéer og tanker, men at skulle sidde ned og tegne det hele, var ikke lige hans kop the. Huset er opført på en bakke, hvorfor huset består af flere etager. I 1937 var Poul Henningsen ikke i den grad anerkendt, som han senere blev. Huset var derfor hovedsageligt finanseret af hans daværende kone, Else Strøyberg. Gad vide, hvor meget hun har skulle have sagt i forhold til byggeriet? Det må ikke altid have været nemt, at diskutere med nok Danmarks største samfundsrevser og kritiker – og slet ikke i 1937!

Husets planløsning med niveauer og skydedøre, der skabte gennemkig og åbne forbindelser, stod i stærk kontrast til tidens traditionelle indretning med adskilte rum og funktioner. Det samme gjorde opdelingen med forældreafdeling, teenageafdeling og fællesrum. For PH var stuen og spisestuen ”allemands- og ingenmandsland”. Her var ingen fornem spisestue, men til gengæld et kollektivt alrum, længe før begrebet ’alrum’ overhovedet var opfundet.

 

“Det hus, jeg har bygget på Brogårdsvej, forener ulemperne ved det to-etagers hus med ulemperne ved det et-etages.” 
– Poul Henningsen om sit eget hus

 

I en tid, hvor børn og unge ellers ikke skulle ses og høres, indrettede han sig med tanke for familiens forskellige behov: Der var egen indgang og eget badeværelse for både børn og voksne, og der var direkte adgang mellem spisestue og teenageværelse, så stuen kunne bruges af de unge til hygge, jazzmusik og cigaretter.

PH valgte nogle nye, moderne og ikke mindst hurtige løsninger i forhold til opførelsen af sit hus. Ydermurene er af betonelementer, som kort forinden opførelsen blev godkendt til beboelseshuse, dog stadig kun på prøve og isoleringen i huset var af tynde plader naturkork, som naturligvis har en utrolig ringe isoleringsevne. Fordelene var, at det gjorde opførelsen markant hurtigere. Faktisk blev huset opført på kun 9 måneder, hvilket var usædvanlig hurtigt i 1937. Èn ting er, at PH valgte betonblokke som ydermure, men han valgte også at lade dem stå rå og ubehandlet. Jeg kan ikke lade være med at tænke hvorfor? Har han ville vise, hvor moderne og nytænkene han var med de moderne betonblokke, eller ville han forage det ellers så fine Gentofte? Eller måske ville han bare have folk til at tænke “hvorfor?”. Jeg tror på sidstnævnte.

 

 

Renoveret og til leje
Huset blev fredet i 1995 og i 2014 købte RealDania huset for at renovere det. PHs byggematerialer var godt nok moderne i år 1937, men huset var nær kollapset, da RealDania påbegyndte renoveringen. Læs og se meget mere om det omfattende arbejde, som RealDania påbegyndte i 2015 her: www.realdania.dk/projekter/phs-eget-hus.

I dag lejer RealDania boligen ud, hvilket er ikke mindre end fantastisk.
Jeg mener, hvem kunne ikke tænke sig at bo i PHs eget hjem?

Skriv et svar