FDB-moduler

Udover arkitekter som Mogens Koch og Poul Cadovious, så er Børge Mogensens flere eksempler på reoler og reolsystemer vel sagtens nogle af de bedst kendte inden for lige netop dansk møbeldesign. Disse moduler, der angiveligt er tegnet et sted i 1960’erne og fremstillet hos møbelfabrikanten FDB, hvortil Mogensen i sin karriere tegnede en lang række møblerer, er personligt min favorit inden for Mogensens reoler. Det præcise årstal for designet er svært helt at fastslå for mig. Det menes dog, at reolerne er tegnet en årrække efter Børge Mogensens virke som chefdesigner hos netop FDB, hvilket var hans stilling i årene 1942-50.

Bogreolerne, der endvidere er fremstillet i et par forskellige størrelser og alle med justérbare hylder, blev fremstillet i sektioner, som vist på billedet ovenfor, der dog nemt kan stilles sammen og dermed skabe en større reol. Reolerne blev fremstillet med understellet i massiv egetræ og med selve hylder og yderplader i finer af egetræ.

(Billedet øverst er fra wright20.com)

Tryk på “Klassiker”-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar