guldhøj1

Historien om Guldhøjstolen

Tilbage i år 1891 fandt man ved en stor og omfattende udgravning af en gravhøj en foldestol, der skulle vise sig at være mere speciel og betydningsfuld end måske først antaget. Under udgravningen i sønderjylland stødte man på en egekiste, der viste sig at indeholde resterne af en mand og for fødderne af, hvor manden var blevet lagt i kisten, lå så en lille foldestol, der i modsætning til manden var overraskende godt bevaret trods de mange år den senere viste sig at have ligget begravet i kisten.
Foldestolen, der i øvrigt var lavet af asketræ og med sæde af odderskind, der dog blot var bevaret en lille stump af, blev senere dateret til ca. år 1400 f.Kr. (Bronzealderen).
Fundet af foldestolen fra Guldhøj, som formentlig har tilhørt en dansk stormand, er således faktisk den eneste fuldstændigt bevarede stol fra Bronzealderen i Europa, og originalen kan du fortsat den dag i dag få at se på Nationalmuseet i København, hvor det helt originale fund står udstillet.

I 1960 tegnede den danske møbelarkitekt Poul Hundevad så en foldeskammel, ved navn Guldhøjstol, eller Model PH41 om man vil – som der tog udgangspunkt i datidens fund – dog er den nyfortolkningen en anelse større, for at tilpasse menneskerne i dag.
Poul Hundevads skammel er lavet i massivt teak- eller rosentræ og med sædebetræk i kernelæder og læder, og den smukke skammel blev oprindeligt kun produceret i 15.000 eksemplarer. Den bryder i dag rundt omkring i hjemmene i både ind- og udland, og er med tiden blevet en klassiker inden for dansk møbelhistorie.

guldhøj3 guldhøj2

Guldhøjstolen findes i øvrigt også et sofabord med en rund glasplade, hvor læderbetrækket ville sidde. Endvidere kan det i denne sammenhæng nævnes, at også Ole Wanschers Egypterskammel er tegnet med udgangspunkt i et fund af et møbel fra en helt anden tid.

Tryk på “Historien om”-tagget her under for at se flere blogindlæg i denne kategori – bl.a. historierne om Svanen, Montana Møbler og Kay Bojesen-Aben.

Skriv et svar