Myren. galleryl7inc.com

Historien om Myren

Historien om Myren er historien om Arne Jacobsens første i rækken af de populære skalstole. Et af de i dag største, ikoniske og mest eftertragtede designs inden for danske spisebordsstole, var sågar rent faktisk oprindeligt tiltænkt noget så uprætentiøst som en kantine. Da Arne Jacobsen tilbage i år 1952 tegnede den trebenede skønhed, der senere skulle vise sig at blive et af hans mest kendte værker verden over, var det nemlig konkret til kantinen hos Novo Nordisk – Danmarks største medicinvirksomhed. Som en lille siddebemærkning skal det nævnes, at Verner Panton i netop denne periode var ansat på Jacobsens tegnestue, og det forlyder at specielt han havde meget med formgivningen af både denne Myren såvel som Svanen at gøre.
Med designet af Myren, der i øvrigt kendes som model FH3100, kastede Jacobsen sig over nye måder at tænke udformning. Stolen var industrielt fremstillet helt fra starten, og er så vidt jeg ved af hans første forsøg med en stol af dampbøjet laminat, hvilket producenten, Fritz Hansen, med succes forinden dog havde haft stor succes med, da de i år 1950 stod for fremstillingen af Hvidt & Mølgaards Ax-stol. Faktisk troede folkene hos Fritz Hansen ikke på vision med stolen, og hvor specielt dens holdbarbed og komfort angiveligt skulle have skabt tvivl hos producenten tilbage i starten af 50’erne. Det forlyder, at det derfor først var da Arne Jacobsen tilbød selv at købe alle de eksemplarer af stolen, der ikke blev solgt, at den blev sat i reel produktion.
Arne Jacobsen var med designet af Myren eftersigende meget inspireret af Ray & Charles Eames, og hvor specifikt LMC-stolen skulle have skabt beundring hos ham. Myren anses som en af grundstenene i dansk funktionalisme, og derudover må den også siges at være et af nedslagspunkterne i Arne Jacobsens designhistorie. Myren var nemlig den allerførste af rækken af hans mange i dag kendte stabelbare skalstole. I de efterfølgende år skabte han 7’eren, Tungen, Munkegaard-stolen, Grand Prix-stolen og Mågen.

Myren var oprindeligt trebenet, hvilket også i dag er den mest eftertragtede udgave af stolen. Fra år 1971, i øvrigt året hvor Arne Jacobsen afgik ved døden, blev stolen så lanceret med de fire ben. Inden da havde den firebenede version i noget tid blot været en bestillingsvare. Med til fortællingen om Myren hører det, at Arne Jacobsen også tegnede et bord, der skulle komplimentere stolen hos Novo Nordisk. Æggebordet hed bordet, til trods for at det var til Myre-stolen, og som Jacobsen tegnede i år 1953.
Stolen er fortsat i produktion den dag i dag, hvor den dog kun fremstilles med fire ben, men hvor i mod bordet allerede udgik af produktionen hos Fritz Hansen tilbage i 1960. I år 2002 relancerede Fritz Hansen dog bordet, men det blev da kun fremstillet i et begrænset antal.

Myren. galleryl7inc.comNovoNordisk-history-Fuglebakken-canteen-1952-hires
(Detaljebillede fra galleryl7inc.com og et billede fra kantinen hos Novo Nordisk fra novonordisk.com)

Tryk på “Historien om”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne serie her på bloggen.

En tanke om “Historien om Myren

  1. Den var i starten ikke tiltænkt noget bestemt byggeri. Henning Larsen fortalte at Arne Jacobsen lige havde været i Italien og set små cafestole og ville lave en lille, let og billig stol. samtidig fik tegnestuen en Eames stol ind af døren, hvor Arne Jacobsen sagde at “vi skal lave sådan en stol, men den må sgu ikke ligne den for meget”, har Gerdht Bornebusch sagt. Så bukkede Verner Panton nogle små modeller i ståltråd og stillede dem på række på en lille æske han havde ved sit bord. En af modellerne blev valgt ud og frenstillet en prototype af i fuld størelse hos Fritz Hansen, da FH kom tilbage med den færdige prototype og bar den ind gennem døren på tegnestuen udbrød AJ “få den ud, få den ud!” Den var simpelten forfærdelignhusker Henning Larsen.
    Derefter blev den endelige udgave fremstillet som prototype. Men FH ville rigtig nok ikke producere den, den krævede jo en kæmpe presse som var enormt dyr, så det ville de ikke have noget med at gøre forøvrigt mente de heller ikke den kunne sælges. Men det lykkelige sammenfald var at senere på dagen dukkede Novo direltør op på tegnestuen og så modellen og sagde “nej hvor er den pæn den der” hvorefter Jacobsen var hurtig og sagde “synes De det? Det var godt for vi har netop lavet den med henblik på Noves nye kantine”. Der var han hurtig! Og så ringede AJ til Fritz Hansen og sagde at nubhavde han en ordre på 300 stole og så kom den i produktion. Det er i hvert fald den historie jeg for ud af det ifølge alle de beretninger jeg har hørt.
    Den kan stadigvæk købes med tre ben, det gjorde jeg i hvert fald sidste år. Det er også rigtigtvat den først officelt blev introduceret med fire ben efter Ajs død, fordi aj sagde at udgaven med fire ben ikke måtte vises i kataloger, butikker eller lign. da han fandt den trebenede udgave smukkest. Han havde også mange gode argumenter for den trebendede bla. ved fire ben er der risiko for at det fjerde ikke for fat – tre ben står altid. og “det er måske ikke nemt at sidde på en trebenet stol, men det ser smukt ud ligesom kvinder der går i højhælede sko”. Og “hvis man kan køre på cykel, kan man også sidde på en trebenet stol.”

Skriv et svar