klassik.dk

Historien om nøddeknækkeren

Historien om nøddeknækkeren; et af de mere skæve og mærkværdige værker af Kay Bojesen. Nøddeknækkeren er tegnet af Bojesen i 1930’erne, nærmere betegnet vidst nok i år ’32, og så er den produceret på hans eget værksted.
Som du måske allerede ved, eller som du måske ser netop nu, så forstiller nøddeknækkeren politikeren Thorvald Stauning.

Thorvald August Marinus Stauning var Socialdemokrat og betegnet såkaldt landsfader – og så var han landets Statsminister lige præcis i tiden, hvor Bojesen designede denne humoristiske nøddeknækker med hans karakteristiske ansigtstræk. Stauning var Danmarks Statsminister i årene 1929-1942. Derudover også allerede i årene 1924-1926. I øvrigt landets første Socialdemokrat på Statsministerposten.

Om nøddeknækkeren er en dissideret hyldest eller måske sågar endda en latterliggørelse af Stauning, ved jeg ikke. Rent faktisk vides det vidst endda ikke, hvorfra Bojesen fik idéen. Måske det blot er en ganske sjovt påfund. Staunings store popularitet tilbage i denne tid var med til at gøre designet ganske populært. Derudover er det eftersigende en ret så god nøddeknækker, hvilket jo også har noget at sige, når alt kommer til alt.
Nøddeknækkeren har ikke været i produktion siden de oprindelige eksemplarer, og den produceres derfor heller ikke den dag i dag. Stauning-nøddeknækkeren er derfor fortsat ganske eftertragtet blandt samlere og kendere af Kay Bojesen og dansk design.

stauning

(Her ses Thorvald Stauning. Billedet øverst er fra klassik.dk)

Tryk på “Historien om”-tagget her under for at få flere historier om nogle af de store, sjove og betydningsfulde værker inden for dansk og skandinavisk designhistorie.

3 tanker om “Historien om nøddeknækkeren

Skriv et svar