verner-vitra-panton-chair

Historien om Pantonstolen

Historien om Pantonstolen er historien om Pantons største design – et design der faktisk var lige ved at gå i vasken. Det vender jeg tilbage til senere. Verner Panton designede egentlig stolen tilbage i år 1960, som et resultalt af hans ihærdige arbejde i slutningen af 50’erne med denne form en frisvinger-stol uden egentlige bagben, og fremstillet i glasfiber og støbt ud i ét stykke. Det havde i mange år været en drøm for Verner Panton at designe en stabelbar stol, fremstillet ud i ét, i ét materiale og uden skruer og samlinger. Faktisk hævdes det, at tegningerne til stolen lå færdige allerede i 1959, og måske endda tidligere.
Panton havde dog meget besvær med at finde den helt rigtige producent til at udføre stolen. Det var derfor først fremme i år 1963, hvor Panton kom i dialog med grundlæggeren af den tyske producent Vitra, Willi Fehlbaun, at tingene for alvor tog fart. Han var i modsætningen til mange andre begejstret for Pantons tegninger, visionen med stolen og ikke mindst den prototype af stolen, som Verner Panton havde fået fremstillet i samarbejde med Dansk Akrylteknik. Vi skal dog yderligere et par år frem, nærmere betegnet til år 1967, før Pantonstolen kom i reel masseproduktion hos netop Vitra, og hvor den også blev fremvist på diverse udstillinger, bl.a. i Basel. Også den amerikanske producent Herman Miller, der samarbejder med Vitra, tog stolen til sig, men det var faktisk lige ved, at det ikke blev til noget med Pantonstolen på det store amerikanske marked. George Nelson, en af de store arkitekter i Herman Miller-folden, var nemlig meget skeptisk efter at have set prototypen af stolen og han udtalte dengang således om stolen; “Det er ikke en stol. Og der kommer aldrig til at sidde nogen i den, for den holder ikke”.
Fremme i ’67 var en af de øverste folk fra Vitra/Herman Miller-samarbejdet, Rolf Fehlbaum, så på besøg hos Panton i hans hjem i Schweiz, hvor han i øvrigt bosatte sig i starten af 1960’erne, og da spurgte han Verner, hvad der egentlig var blevet af stolen. Fehlbaum tog stolen med tilbage til firmaets kunststofspecialister og tilbage melding var kort efter, at Pantonstolen selvfølgelig skulle lanceres i USA, og det blev den så i 1968. Senere samme år blev Pantonstolen optaget i den permanente udstilling hos MoMA; Museum of Modern Art i New York. Pantonstolen er dog også fast inventar på diverse designmuseer i London, Berlin og Danmark.

Verner Panton, nr. 2 fra højre, og medarbejdere fra udviklingsafdelingen hos Herman Miller-Vitra i 1966
(Her ses Verner Panton, nr. 2 fra højre, sammen med produktudviklere hos Vitra)

I år 1979 led stolen sit første knæk, så at sige. Man kom frem til at stolen materiale med tiden ikke var tilstrækkeligt holdbart, hvilket medførte at stolen var ude af produktion i godt og vel fire år. Fremme i år 1990 relancerede Vitra Pantonstolen – og godt og vel 10 år yderligere fremme, i år 1999/2000, kom stolen så i en udgave med en mat og robust overflade, hvilket gjorde stolen til et moderne og farverigt alternativ på terrassen. Stolen har dog igennem tiden været fremstillet i flere forskellige glasfiber- og plastikmaterialer. Denne nye udgave var endvidere støbt i den farve stolen nu skulle have, og ikke som den oprindelige model, der skulle lakeres efter at være blevet støbt.
Det er i sagens natur de oprindelige modeller i såkaldt koldpresset glasfiber med skinnende lakering, og i øvrigt gerne med de tilhørende siddepuder, der er de mest eftertragtede blandt samlere og kendere. Stolen, der skam også fortsat fremstilles fra ny den dag i dag, er med tiden også blevet fremstillet i både børnemodel og miniatureudgave. Et verdensomspændende stoleikon.
Kort og godt sagt kan Pantonstolen betegnes som den ultimative Panton. Oprindeligt blev stolen af mange kaldt S-Stolen, inspireret af stolens form, men den er bedst kendt under betegnelsen Pantonstolen.

Pantonstolen, der i Verner Pantons ånd, i øvrigt findes i alverdens farver, er uden tvivl et af de mest distinktive og ikoniske danske møbeldesigns, og som samtidig har været en af de bærende pæle i Verner Pantons status såvel i Danmark som i hele den store verden. Pantonstolen er ydermere et åbenlyst eksempel på den fornyelse af moderne møbler, som Panton var klar eksponent for, men som samtidig også medførte hans image som en såkaldt outsider i de danske møbeldesignerkredse, hvor kolleager såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Børge Mogensen havde langt større medvind på det danske marked. Af samme årsag forklares det, at det var nødvendigt for Verner Panton at flytte til udlandet for at få succes.

Stolen er senere også kopieret, eller i hvert fald været en lettere inspirationskilde, for bl.a. ligeledes danske Steen Østergaard m.fl. Dog var der også mange, der i sin tid mente Pantons stol var en efterligning. Verner Pantons bagland fik dengang eftersignende flere henvendelser fra andre møbelarkitekter rundt omkring i verden, der mente de var først med idéen med sådan en stol. Deres var på daværende tidspunkt bare aldrig blevet hverken fremvist eller sat i produktion. Ingen ringere end Poul Kjærholm skulle angiveligt have været en af dem, der i sin tid påstod at have ejerskab til idéen om sådan en stol. Dette var dog aldrig noget Kjærholm var nået længere med end på papiret.
Pantonstolen og Verner Panton i det hele taget fik sig noget af et kommercielt boost igen fremme i år 1995, hvor den havnede på forsiden af den engelske udgave af modemagasinet Vogue, hvor den prydes af en afklædt Kate Moss. Flere har gennem tiden også anvendt stolen i reklamer – i skærende kontrast til føromtalte Kate Moss har bl.a. Bauknecht, der fremstiller opvaskemaskiner, anvendt stolen i deres reklamer.

modern-furniture-chair-vitra-panton-xl1351975
(Pantonstolen og forsidebilledet fra Vogue i år 1995)

Tryk på “Historien om”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne serie her på bloggen.

Skriv et svar