Nordic-Design-Peder-Moos_Dezeen_1568_1

Historien om Peder Moos-bordet

Historien om Peder Moos-bordet er historien om det dyreste stykke nordisk design, der nogensinde er solgt. Det er samtidig også historien om et forudgående privatsalg, som det godt kunne tænkes, at der var en der fortrød en smule.

Vi starter helt fra starten af. Det lange spisebord stod efterladt i et mere eller mindre faldefærdigt hus i Nakskov på Lolland – nærmere betegnet et hus ved navn Villa Aubertin, og ydermere et hus der faktisk var tegnet af Finn Juhl. De nye ejere af huset, der i øvrigt overtog huset efter en tvangsauktion tilbage i 1996, fik først øjnene op for, at bordet måske ikke blot var et helt almindeligt spisebord, da de fremme i år 2013 havde besøg af en mand, der var ved at skrive en bog om netop Finn Juhl.
Besøget var i midlertidigt lige ved at medføre en handel på bordet til 50.000 kr., men i stedet gik de nye ejere til Lauritz.com, hvor bordet derefter blev vurderet til 130.000 kr. og med et startbud på 100.000 kr. Endnu en drejning eller to skulle sagen dog nå at tage, da det efterfølgende blev solgt for hele 330.000 kr. til en svensk kunde – som efterfølgende solgte bordet på en auktion i London til de himmelråbende 6,1 mil. kr.

Spisebordet, der i øvrigt er udført i massivt egetræ, er både designet og fremstillet af den danske møbeldesigner og møbelsnedker ved navn Peder Moos og tilbage i år 1952. Om bordet var speciallavet til Villa Aubertin eller ej, ved jeg ikke, men det er nærliggende at få tanken, da bordet faktisk var tegnet ind som en del af grundplanen for huset på de originale tegninger. Peder Moos er måske ikke et navn, der er bekendt for alle, men ikke desto mindre er de fleste af hans værker umådeligt eftertragtede, når de dukker op på auktion herhjemme og i udlandet.
Da dette lange spisebord skulle under hammeren hos Phillips’ auktionshus i London tilbage i 2015 endte det sågar med at slå alle tidligere rekorder, inkl. den ellers stående rekord af selvsamme Finn Juhl. Bordet blev som sagt solgt for svimlende 6,1 mil. kr., hvilket gjorde spisebordet til det dyreste stykke nordiske design – nogensinde. Og den rekord står i øvrigt stadig.

1444299478_peder_moos_0Nordic-Design-Record-Phillips-peder-moos-table_Dezeen_468_33507053
(Her ses Peder Moos-bordet fra år 1952. Det dyreste stykke nordiske design nogensinde)

ab3a-16d4-4b33-82cf-bed50099a03e5470960-bm200710110201107arjpg
(Her ses manden bag, arkitekten og snedkeren Peder Moos, som ung og ældre)

Tryk på “Historien om”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar