Thomas Schlosser ejer møbelforretningen Klassik i det indre København. han sælger danske møbelklassikere, og han fortæller om klassikere i det designtillæg, vi udgiver om nogle uger.

Interview med Thomas Schlosser fra Klassik

Jeg har taget en snak med Thomas Schlosser, indehaver af butikken Klassik, for at på skandinaviskdesign.dk’s vegne at høre om hans kærlighed til dansk møbelkunst, Poul Kjærholm og indretning.

1. Hvad er hovedpunkterne i din egen indretning?
“Jeg sørger altid for et godt mix af de gode arkitekttegnede originale møbler med patina. En kombination af disse samt møbler polstret med lækre tekstiler giver en unik indretning og en enorm personlighed. Prikken og i’et er et godt udvalg af kunst, keramik og lamper fra samme periode. Vigtigt er, at der er en rød tråd igennem hele indretningen fra du træder ind af døren til du når det sidste indrettede rum.”

2. Hvad er det bedste indretningstip du kan give til vores læsere på skandinaviskdesign.dk?
“Der findes så mange lækre effekter at indrette sig med – dog vigtigt at det ikke ”larmer” for meget og at effekterne passer godt sammen. Skal øjet visualisere for mange ting på en gang, bliver det alt for forvirrende. Derfor vælg og sæt tingene sammen med stor omhu.”  

3. Beskriv din åbenlyse kærlighed til Poul Kjærholm.
“Kjærholm møbler har et unikt og en enkelt design – som passer ind i et hvert hjem. Om du bor med danske klassikere, antikviteter, italiensk design eller andet – vil et Kjærholm produkt altid være et hit og passe utrolig godt. Enkelt, stilfuldt og endnu mere fantastik hvis møblerne er med patina og fra den første producent, Kold Christensen.”

4. Hvis du skal vælge ét møbel og af hvilken som helst designer, hvad er så dit favorit?
“Det kan jeg næsten ikke – men jeg har altid været vild med et PK 54 spisebord af Poul Kjærholm – det bliver man aldrig træt af og det er en fornøjelse at kunne sidde 14 personer omkring en rundt bord, når tillægsringen er sat fast på bordet.”
 

schlosser9

Vi siger mange tak for interviewet! Vil du vide mere om Thomas’ fantastiske butik i Bredgade i København, så kig forbi www.klassik.dk eller find Klassik på Facebook. Du kan også se mere til Thomas, når han går på jagt i Sæt Pris På Dit Hjem på TV2.

Fælgende billedserie er billeder fra Thomas’ egen indretning i hans hjem i Gentofte. (Billederne er lånt fra Katrine Martensen-Larsens blog, klmdesign.wordpress.com, hvortil fotograf Kira Skov har lavet en billedserie til Bo Bedre.) Her ses hans kærlighed til Poul Kjærholms elegante og minimalistiske formsprog meget tydeligt, både i form af spisebord og stole, skamler, daybed, sideborde, sofaer og sofabord. Derudover er der lamper fra Poul Henningsen, Hans-Agne Jakobsson og Christian Dell i Thomas’ smukke hjem.

schlosser2 schlosser3 schlosser4 schlosser1 schlosser5 schlosser6

Tryk på “Interview”-tagget for at læse flere interviews.

 

2 tanker om “Interview med Thomas Schlosser fra Klassik

    1. Hej Lis.

      Jeg kan ikke helt finde ud af om din besked er ment til mig eller Thomas Schlosser 🙂

      Jeg vil da gerne se billeder af dit bord. Du er velkommen til at sende mig et par billeder til eriktheil@hotmail.dk

      Bedste hilsner
      Erik

Skriv et svar