3742177

Juleklassiker: Kræmmerhusstolen

Julen nærmer sig, men inden for sætter tænder i, hvad der måtte være i kræmmerhusene på juletræet, jo så synes jeg du skal sætte tænderne i denne Kræmmerhusstol, så at sige. Kræmmerhusstolen er tegnet af Verner Panton i år 1958 og oprindeligt produceret hos Plus-Linje. Senere hen også hos Vitra, og faktisk har den tyske producent Gebrüder Nehl også produceret stolen. Den blev oprindeligt tegnet til stedet “Kom Igen” – en kro beliggende i Langesø Blomsterpark, men den har også senere været anvendt som fast inventar i restauranten på Hotel Astoria i Trondheim, Norge, hvor der generelt var meget af Panton repræsenteret.
Kræmmerhusstolen er en såkaldt drejestol med aftagelig siddepude og polstret i enten stof eller læder – og som vi kender det med Verner Panton, så findes den i alverdens farver.

Ud fra den oprindelige Kræmmerhusstol videreudviklede Panton senere designet og kreerede dernæst stolen i en udgave med metaltråd og også Hjertestolen, som han lancerede året efter, altså i år 1959. Der findes også et tilhørende bord, kaldet Kræmmerhusbordet, der dog er ret så sjældent. Ydermere findes der faktisk også en tilhørende lille skammel, og der er eftersignede også fremstillet Kræmmerhusbarstole.

Cone
(Billedet øverst er fra Lauritz.com og dette er fra samling.nasjonalmuseet.no)

Tryk på “Klassiker”-tagget her nedenfor for at se flere klassikere beskrevet her på bloggen.

Skriv et svar