31031819_594538354259710_7910714865944100864_n

Karmstolen relanceres

Endnu et stykke dansk møbeldesign bliver nu relanceret. Det drejer sig denne gang om Finn Juhls karmstol, også kendt som model BO62. Karmstolen tegnede Finn Juhl tilbage i år 1953 og den blev fremstillet hos fabrikanten Bovirke, hvor Finn Juhl fik fremstillet en række møbler i slutningen af 1940’erne og fremme i 50’erne. Selve idéen bag BO62-Karmstolen her var at man skulle kunne sætte sig omvendt på stolen og derved anvende den karakteristiske vandrette plade bag ryglænet, også kaldet et rygbræt, som et behageligt armstøtte eller endda som et lille bord. Selve funktionen omtales ofte som bogstøtte.
På selvsamme idégrundlag tegnede kollegaen og møbelarkitekten Hans Olsen fremme i år 1964 en sammenlignelig stol. Finn Juhl tegnede i sin tid også en version af hans karmstol til producenten Baker Furniture i USA, for hvem han i øvrigt tegnede en serie af møbler tilbage i slutningen af 1940’erne. Stellet på stolen til det amerikanske marked er dog en anelse anerledes end stolen fra Bovirke  – og det er da også uden tvivl Bovirke-udgaven der er i højest kurs.
Stolen var naturligvis, fristes man til at sige, også en del af indretningen i Finn Juhls eget hjem på Kratvænget i Charlottenlund. Et hus, som han i øvrigt selv tegnede i år 1942, og hvor han boede indtil hans død i ’89.

Oprindeligt blev Karmstolen fremstillet med stel i bøgetræ og med sæde, ryglæn og det såkaldte rygbræt, i finer af teak og palisander. Specielt palisander-modellen ses utroligt sjældent – men selv også udgaven i teak må siges at være ret sjælden. Stolen relanceret nu udført i eg med ryg og karm i teak eller valnød og med fineret sæde. Endvidere fås en sortmalet variant af stolen også.

(Billedet øverst er fra junoklassik.com)

Tryk på “Vidste du at…”-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar