Kender du Preben Dal?

Kender du Preben Dal? Hvis svaret er nej, så er der ikke ligefrem noget at sige til det. Han er nemlig ikke just en af de mest kendte og ej heller beskrevne lampearkitekter her i landet.

Bedst kendt er Preben Dal vel nok for hans Symfoni-lampe. En pendel, der er tegnet i starten af 1960’erne, hvilket var perioden hvor Dal tegnede sine lamper. Lampen er produceret hos Hans Følsgaard A/S, også kendt som HF Belysning og Hans Følsgaard Elektro – hvor alle Preben Dals lamper i øvrigt blev fremstillet.
Symfoni-pendlen findes i forskellige modeller og størrelser, og lamperne er udført i metal.

symfoni-hanging-lamp-by-preben-dal-for-hans-følsgaard-electropreben_dahl-480x340@2xPreben Dahl Symphony86565_EQRQ87FYcw
(Symfoni-pendlen i forskellige modeller. Tryk på billederne for større og bedre kvalitet)

Hvorvidt han i øvrigt hedder Preben Dal eller Preben Dahl kan fortsat så tvivl i mit sind, da han nævnes på begge måder flere forskellige steder. “Dal” ser dog ud til at være den korrekte stavemåde af efternavnet.

Tryk på “Guide”-tagget her under for at se flere blogindlæg i lige netop denne kategori her på bloggen.

6 tanker om “Kender du Preben Dal?

  1. Hej
    Ja jeg kender dem udmærket jeg har været med til at producere dem i massevis
    Og de blev produceret i firmaet Knudsen Metalvarefabrik også kendt Som Knudsen Køling i Herlev og jeg var ansat der fra 1966 til 1968
    NB. Og pudsigt at jeg pludselig fandt dem efter mange års søgning

    1. Hej Flemming!

      Mange tak for din besked – og fedt at høre, at du rent faktisk var med til at producere lamperne. Og tak for din info!

      Bedste hilsner og god weekend
      Erik

      1. Hej Erik
        Hvis du har brug for mere info er du meget velkommen
        NB. Ved du hvor man evt. kan købe en lampe ( til rent nostalgi )

        Hilsen

        Flemming

        1. Tak Flemming – det vil jeg huske!

          Hans lamper ser jeg en sjælden gang i mellem på auktion herhjemme eller hos vintage-forhandlere, men ellers er det meget udlandske sælgere, synes jeg. Held og lykke med jagten 🙂

        2. Hej Flemming, jeg er den heldige ejer af en Symfoni pendel. Ring 61 78 18 63, hvis du er interesseret i at købe den. Mvh. Yvonne.

  2. Hej Flemming
    Det er pudsigt at se noget om Symfonilampen, min far havde en maskinfabrik i Herlev der hed Me-Ra det stod for Mebus & Rasmussen, det lå på Marielundsvej lige over for Fona´s hovedkontor.
    Der lavede min far symfonilamper i lange baner, jeg har selv stået ved stansemaskinen og klippet dem ud, og også punktsvejset dem,
    Vi havde naturligvis flere af de forskellige lamper i vores hjem.
    hilsen
    Anders Rasmussen

Skriv et svar