børge mogensen, spanske stol

Klassiker: Den Spanske Stol

Der er mange spændende ting på vej her på bloggen i den kommende tid, men mens venter napper vi lige en endnu en klassiker. Denne uges klassiker: Den Spanske Stol af Børge Mogensen er tegnet i 1958/59. Inspirationen til stolen fik Børge Morgensen på en familietur til Spanien i 1958, hvor han forelsker sig i en ligeledes lav stol med brede armlæn og bredt sæde. Den Spanske Stol er et fantastisk stykke håndværk, og rent faktisk helt uden skruer. Som andre af Børge Mogensens stole, så er siddehøjden i Den Spanske Stol også relativt lav. Spænderne bagpå stolen gør at ryggen kan strammes op i takt med at læderet som årene går giver sig, hvilket sikrer dig god siddekomfort for altid.

Oprindeligt er Den Spanske Stol produceret af Erhard Rasmussen tilbage i 1959, men stolen kom hurtigt i industriel produktion af Fredericia Furniture, der også den dag i dag producerer dem. De tidlige modeller af Erhard Ramussen ses meget sjældent. Stolen består af egetræ og med sæde og ryg i kernelæder, der bare bliver smukkere og smukkere med tiden. Stolen fås med forskellige overfladebehandlinger af træet og i tre forskellige farver af læderet.
En sand klassiker, der til og med også er en af mine egne personlige favoritter.

Tryk på “Klassiker”-tagget nederst på siden for at se andre klassikere beskrevet her på bloggen.

spansk2

6 tanker om “Klassiker: Den Spanske Stol

  1. Hej Erik,

    Nu har jeg i noget tid forsøgt at finde ud af hvad forskellen på den gamle kontra den nye model af “den spanske stol” er. Kan du hjælpe mig videre?

    1. Hej Thomas.
      Tak for beskeden og tak for dit like på gruppen på Facebook 🙂 Design- og formmæssigt er der naturligvis ingen forskel. Stolene er stemplet/mærket fra producentens side. Håber det var en hjælp.

      Bedste hilsner, Erik

  2. Hej Erik,
    Jeg synes stolen er virkelig smuk, og jeg kigger på versioner med en ekstra rygstøtte/tværgående pind på rygstykket – er der lavet to forskellighed modeller, eller er der tale om uægte versioner?
    På forhånd tak
    Allan

    1. Hej Allan.
      Der er kun lavet én version af Børge Mogensens stol. Dog har andre såsom Erling Jessen, Kurt Østervig, Karin Mobring m.fl. lavet stole, der er yderst inspireret derfra.
      Du er velkommen til at sende mig et billede til eriktheil@hotmail.dk, så kan det være jeg kan svare mere konkret 🙂

      God weekend!

      1. Der er altså to forskellige versioner af stolen:
        den oprindelige med to tværstykker bagpå og så den vi ser nu, den nye med èn tværstøtte formet, som den der findes foran under sædet.
        Spørgsmålet er om hvornår de foretog ændringen i Fredericia??

Skriv et svar