Klassiker: Elisabeth

Næste klassiker i rækken kommer fra Ib Kofod Larsen. “Elisabeth” hedder stolen, der også kendes også under navnet Model U56, og som er tegnet tilbage i 1956. Stolen blev oprindeligt produceret hos snedkermestrene Christensen & Larsen, men industrielproduceres i dag i Japan hos firmaet Kitani – vel at mærke i en lidt anerledes model, hvor sædet er fastspændt på stolens forben, hvor sædet på denne originale udgave hviler på en tværsprosse, som det hedder. De oprindelige danskproducerede modeller er uden sammenligning de mest eftertragtede – og lige netop Elisabeth-stolen her er et af de designobjekter, der opnår højere og højere hammerslag og bliver mere og mere eftertragtede.
Lænestolen, der design- og formgivningsmæssigt er intet mindre end et mesterværk, er udført i palisander/teak og med ryg, sæde og løs sædehynde i sort, brunt eller lyst skind. Stolens opbygning, samlingerne og ikke mindst udformningen ved armlænene er helt fantastisk håndværk – og så bliver skindet bare smukkere og smukkere med tiden.

Elisabeth-stolen er min personlige absolute favoritstol, og er i øvrigt hvad jeg vil som en rigtig “bedstefarstol”. Dels både i form af stolens formsprog, men i den grad også fordi man sidder helt fantastisk i stolen.

Elisabeth-stolen findes i øvrigt også i en sofamodel.

elisabeth1 elisabeth3 elisabeth2 ib k

Tryk på “Klassiker”-tagget for at se flere sande klassikere.

Skriv et svar