first-edition-3130-grand-prix-dining-chair-by-arne-jacobsen-for-fritz-hansen-1957-2

Klassiker: Grand Prix

Med denne uges klassiker: Grand Prix, skal vi såmænd runde en af mine personlige favoritter inden for spisebordsstole. Stolen er tegnet af Arne Jacobsen tilbage i år 1957 og fremstillet hos Fritz Hansen, der som de fleste sikkert ved, var producenten bag størstedelen af Jacobsens møbeldesigns fra denne tid. Stolen, der i øvrigt oprindeligt er udført i teak og med ben af lamineret træ, hvilket skiller sig noget ud fra andre af hans kreationer, blev først fremvist på netop Fritz Hansens egen stand til den årlige forårsudstilling på Design Museum of Art And Design i København.
Dog findes stolen også med de velkendte ben i forkromet stål, hvilket dog kun blev produceret i en periode. Senere hen, fremme i år 1991-94 blev Grand Prix-stolen endvidere fremstillet i bøg samt sortbehandlet træ. Det er dog de oprindelige i teak, der er de mest eftertragtede.

Navnet på stolen har ganske enkelt ikke spor at gøre med Melodi Grand Prix, som nogle fejlagtigt ellers tror. Tilnavnet fik stolen derimod, da den senere samme år, tilbage i ’57, blev tildelt den største og flotteste anmærkning, nemlig Grand Prix-prisen ved Triennale-messen i Milano – en prominent designmesse, hvor også andre danske designs er blevet hædret gennem tiden. Grand Prix-stolen kan ikke siges at høre til helt blandt Arne Jacobsens største og meget ikoniske designs, der jo bl.a. tæller Svanen, Ægget, AJ-lampen, Syver-stolen og Myren – men stolen er dog et kendt og også meget eftertragtet design til trods for det.

bbfirst-edition-3130-grand-prix-dining-chair-by-arne-jacobsen-for-fritz-hansen-1957-3

Tryk på “Klassiker”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar