Klassiker: Illum Wikkelsø gyngestol

15. kapitel i klassiker-serien. Denne velkendte gyngestol, tegnet af snedker og møbelarkitekt Kristian Illum Wikkelsø i år 1958-59, er sammen med Wegners gyngestol samt Børge Mogensens model, de tre vel nok mest kendte og eftertragtede gyngestole inden for dansk møbeldesign. Gyngestolen, der udført i bøg og eg og med sæde i finer af diverse træsorter, er produceret hos N. Eilersen. Den er den dag i dag ikke længere i produktion, hvilket selvfølgelig gør den mere eftertragtet end hvis den fortsat blev produceret – men gyngestolen er hverken specielt sjælden eller uoverkommelig kostbar.
Det er dog flot og velkendt dansk design, hvilket alt i alt gør det til en ret så populær klassiker, også den dag i dag.
Findes også i en jubilæumsmodel, hvor gynge-funktionen er udskiftet med fire faststående ben, som vi kender det fra almindelige stole.

1 2 3

Tryk på “Klassiker”-tagget nedenfor her for at se flere sande danske og skandinaviske klassikere beskrevet her på bloggen.

Skriv et svar