las2

Klassiker: Kubus

Næste klassiker i rækken må siges at være noget af en nyklassiker. Kubus-stagen er tegnet af møbeldesigner og arkitekt Mogens Lassen i år 1962 – men den i dag ikoniske lysestage kom rent faktisk først i industriel produktion helt fremme i 1980’erne af Mogens Lassens barnebarn, Søren Lassen, der er en af folkene bag virksomheden By Lassen, der i dag står for produktionen af stagerne og resten af Kubus-serien. Indtil da havde stagerne været forbeholdt familie, venner og arkitektkollegaer.
Også i år 1962 blev den allerførste stage til otte lys færdiglavet af Lassens håndværkere, og en af de første kunder var Birger Christensen, der til stor opsigt fremviste sit eksemplar til en middag, hvor bl.a. også møbelarkitekt Finn Juhl sad med til bords.
Siden lanceringen i 80’erne har succesen været enorm for den enkle og knivskarpe lysestage, der de første 15 år efter produktionen var sat i gang steg med 15% – og siden 2011 med en stigning på 80-100% om året. Faktisk er lysestagen så populær og eftertragtet, at der eftersigende blev solgt mere end 1000 Kubus-stager om dagen i December 2014, da populariteten vel var på sit højeste. Mogens Lassen, der i øvrigt er bror til den ligeledes kendte møbel- og bygningsarkitekt, Flemming Lassen, døde i 1987 og har dermed ikke oplevet det sande succes-resultat af hans design af Kubus-stagerne.

Kubus lysestagen findes i dag i modeller til ét, to, fire og otte lys – men det er den helt klassiske model til fire lys, der er den mest populære og mest udbredte af stagerne.

las1 las3

Tryk på Klassiker-tagget for at se flere klassikere inden for dansk møbel- og designhistorie.

Skriv et svar