115_1_scandinavian_design_may_2015_arne_vodder_cabinet_model_29a__wright_auction

Klassiker: Model 29A

Med denne uges klassiker: Model 29A, skal vi runde et af de fineste værker af den anerkendte danske bygnings- og møbelarkitekt ved navn Arne Vodder. Op igennem 1950- og 60’erne tegnede han en række møbler, der vel at mærke stort set alle fortsat er ganske populære den dag i dag – dog må denne skænk vel nok betegnes som hans fineste værk. Model 29A hedder skænken, som Arne Vodder tegnede tilbage i år 1959 og som blev fremstillet hos producenten Sibast Møbler.

Skænken her, der i øvrigt er fremstillet i palisander og med låger i formica, er designet 12 år efter, at Arne Vodder blev uddannet møbelarkitekt – hvor han i to år havde Finn Juhl som lærer og mentor, hvilket tydeligt afspejler sig i nogle af Arne Vodders designs, her i blandt denne skænk. Model 29A findes i et forskellige varianter; en kortere udgave, en udført i teak og med ensfarvede låger og så også med ben i træ. Det er dog den viste variant her, i palisander og med ben af stål med sko af træ, der er den mest fornemme og eftertragtede model. Denne variant blev i øvrigt eftersigende udviklet med særligt henblik på det amerikanske marked, hvor Arne Vodder med hans designs for Sibast Møbler slog sit navn godt igennem.
Ydermere fik denne smukke skænk tildelt Grand Prix-prisen på Milano Triennalen, hvilket var en meget anerkendt designmesse, hvor vi igennem tiden har haft en del danske designikoner, der er blevet hædret.

29a-sideboard-by-arne-vodder-for-sibast-1960-9danish-29a-sideboard-by-arne-vodder-for-sibast-1950s-8danish-29a-blue-sideboard-by-arne-vodder-for-sibast-1950s-4

Tryk på “Klassiker”-tagget her nedenfor for at se flere sande klassikere beskrevet her på bloggen.

Skriv et svar