x2_DSC_0044

Klassiker: Scimitar

Med denne uges klassiker: Scimitar, skal vi en tur forbi et af de allermest eftertragtede møbeldesigns af den danske arkitektduo, Fabricius & Kastholm. Scimitar, eller bare Model 63 hedder lænestolen her, som Preben Fabricius og Jørgen Kastholm designede tilbage i år 1963. Stolen blev oprindeligt produceres hos deres oprindelige faste producent ved navn Ivan Schlechter, men fremme i år 1984 overgik produktionen til firmaet Bo-Ex.
Navnet på stolen, “Scimitar”, skulle eftersignende stamme fra formen på en tyrkisk krumsabel.

Scimitar er fremstillet i materialerne stål og læder, hvilket sammen med stolens formsprog gør den meget let og elegant i udtrykket. Netop stål og læder var Fabricius & Kastholm meget betaget af og det gik igen ved stort set alle emnerne i deres fælles designhistorie – og som samtidig også leder tankerne mod andre danske møbeldesignere såsom Jørgen Lund & Ole Larsen og selvfølgelig Poul Kjærholm.
Som nævnt er stolen her altså ét af deres største designs. Samtidig er Scimitar-stolen også ganske sjælden og efterspørgslen er høj, når stolen en sjælden gang i mellem udbydes. Den vagte desuden stor international opmærksomhed og interesse, da den ét år senere, nemlig i 1964, var udstillet på en stor møbelmesse i Køln, Tyskland, hvilket i dag menes at være en af grundstene i Fabricius & Kastholms egentlige gennembrud. Ydermere tegnede de et tilhørende sofabord i år 1965.

ecb0edcf28daac17a81b7c3b4dae367cuntitled

Tryk på “Klassiker”-tagget lige her nedenfor for at se flere sande klassikere fra Danmark og Skandinavien beskrevet her på bloggen.

Skriv et svar