danish-teak-coffee-table-by-tove-edvard-kindt-larsen-1950s-3

Klassiker: Sofabord af Kindt-Larsen

Med denne uges klassiker skal vi runde, hvad der for mig personligt er ét af de flotteste sofaborde nogensinde lavet inden for dansk såvel som Skandinavisk møbelhistorie. Bordet her er designet af arkitektparret Tove & Edvard Kindt-Larsen og formentlig omkring midt-slut-50’erne, hvor Kindt-Larsen-parret havde det man vel nok godt kan kalde deres reelle storhedsperiode. Det præcise årstal for designet af sofabordet har jeg simpelthen ikke kunne finde frem til. Om bordet er fremstillet hos snedkermester Thorald Madsen, møbelproducenten France & Søn eller et helt tredige sted, ja det er også svært at finde frem til. Hos France & Søn er dog umiddelbart mit bedste bud.

Sofabordet, der i øvrigt er et godt stort bord, er ganske populært og ret beset også blandt de bedste og mest kendte designs af Tove & Edvard Kindt-Larsen. Gode priser opnår bordet også stadig den dag i dag, og med det meget letgenkendelige og den meget flotte udformning og formsprog, samt med de spaltede og v-formede ben og den kehlede kant langs bordpladen, så fremstår bordet også moderne i dag.
Nævnes skal det også, at sofabordet både er produceret i palisander såvel som teaktræ, som det fremstår på dette blogindlægs store billede.

img-thing3571742_sdanish-teak-coffee-table-by-tove-edvard-kindt-larsen-1950s-3

Tryk på “Klassiker”-tagget her nedenfor for at se flere gennemgange af sande klassikere herinde på bloggen.

Skriv et svar