U_57_788028322941_DSC_05781200x900

Klassiker: Turbo

Uge 32 og 33 står i lysets tegn her på bloggen – og det samme gælder naturligvis også dermed klassiker-serien. Ugens klassiker kommer således fra den danske lampedesigner Louis Weisdorf, der i år 1965 tegnede denne pendel ved navn Turbo – men vi skulle dog helt hen i år 1967 før Lyfa, der var den oprindelige producent af lampen, satte lampen i produktion.
Med designet af Turbo, der er et af Weisdorfs største, kendt og ikke mindst anerkendte værker, var han meget inspireret af de japanske rispapirlamper og deres formsprog – og så var lampen oprindelig faktisk en ret så bekostelig investering der i ’60’erne. Pendlen består af i alt 12 spiralformede lameller i bemalet aluminium, der tilsammen danner den smukke organiske kugle. Turbo-lampen beskrives allerbedst som let og elegant i design og formsprog, men samtidig yderst kompleks i sin struktur. Den er fantastisk at stå og studere på nært hold.

I 2004 blev lampen relanceret og produktionen blev genoptaget af virksomheden Gubi – men allerede i år 1991 udsendte Lyfa en så at sige ny version af den velkendte Turbo-pendel, der denne gang var navngivet Regina. Alt dette var dog uden tilladelse af Louis Weisdorf selv og Lyfa blev trukket i retten og måtte derefter hive nyfortolkningen ud af sortimenten igen.
Turbo-pendlen havde sin storhedstid fra produktionsåret og op igennem ’70’erne, hvor det bl.a. også blev til en tysk designpris i 1973.

20141118_Okay_Art_38_l

Tryk på “Klassiker”-tagget her under for at se flere indlæg i lige netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar