kunst for alle

Kunst for Alle 2015 – i Øksnehallen

For sjette år i træk skaber Øksnehallen rammen om udstillingen ”Kunst for Alle”.

Det særlige ved ”Kunst for alle” er, at publikum kommer helt tæt på kunsten og kunstnerne, som er til stede alle dage på udstillingen.

120 kunstnere fra hele landet flytter ind i den smukke gamle bygning ved Halmtorvet og lægger op til en dialog om kunsten og historierne bag værkerne.

Uanset om man er til ekspressive, abstrakte udtryk, figurative former eller naivistiske farveeksplosioner, er det at finde.

”Kunst for alle” har hovedvægt på billedkunst, men også foto, keramik, glas og skulptur er repræsenteret. Side om side med nye talenter præsenterer etablerede kunstnere deres værker.

Selv om kunsten med sin mangfoldighed er for alle, bliver kunstnerne nøje udvalgt, så der er noget for enhver smag og i det rette miks. Udstillingen er sammensat af arrangør og kunstnerisk leder Charlotte Jensen.

Arrangør: Kunst for alle – www.kunstforalle.dk

 

ÅBNINGSDAGE:

Fredag 23. oktober 2015, kl. 15.00 – 20.00
Lørdag 24. oktober 2015, kl. 10.00 – 18.00
Søndag 25. oktober 2015, kl. 10.00 – 18.00

Skriv et svar