jalkkk

Kvindernes Kampdag: 3 designs af kvinder

Grete Jalk, Nanna Ditzel, Karen Clemmensen, Grethe Bang, Tove Kindt-Larsen og Louise Campbell – jo, der er skam også danske kvindelige møbelarkitekter i en ellers herre-domineret branche, og de har alle på sin vis har eller har haft betydning for dansk møbelhistorie.

Her i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag i dag, har vi her samlet en lille top 3 over designs af nogle af vores største kvindelige arkitekter med storhedstid i 50- og 60’erne.

Grete Jalk tegnede i 1963 denne skalstol, der i sig selv er et sandt kunstværk. Den oprindelige og originale stol er kun produceret i 300 eksemplarer og dermed meget sjælden – og rent faktisk blev den solgt på auktion i England i 2002 for hele 200.000 kr., og året efter hos Bruun Rasmussen for 105.000 kr. Stolen koste i 1964 kun 500 kr. fra ny. Skalstolen her blev oprindeligt produceret hos P. Jeppesen, men produceret i dag hos Lange Produktion.
jalk j

Nanna Ditzel er formentlig den bedst kendte kvindelige møbeldesigner her i landet. Et af hendes største, men samtidig relativt ukendte værker er skrivebordet, med navn nr. 93, der er tegnet i 1950’erne og produceret hos Søren Willadsen. Skrivebordet, der både fås i teak, eg og palisander, er utroligt smukt og elegant. Skrivebordet er sjældent og heller ikke længere i produktion.
nanna ditzellll

Grethe Bang tegnede i 1955 en papirkurv, der den dag i dag er en sand klassiker. Grethe Bang arbejdede oprindeligt med bygningsarkitektur, men kastede sig altså også ud i en emaljeret metal-skraldespand med flethåndtag og farvet indvendigt, der med tiden er blevet ret så populær og eftertragtet. Papirkurven er produceret hos Torben Ørskov & Co., der også er den oprindelig producent af bl.a. Krenitskålene, der jo stilmæssigt minder om denne papirkurv. Denne helt fantastiske papirkurv er den dag i dag ikke i produktion.
bang1 bang2

Tryk på “Guide”-tagget for at se flere blogindlæg i denne kategori.

Tryk på “Mærkedag”-tagget for at se flere indlæg i relation til diverse mærkedage.

2 tanker om “Kvindernes Kampdag: 3 designs af kvinder

  1. Du skriver: Papirkurven er produceret hos Torben Ørskov & Co., der også er den oprindelig producent af bl.a. Krenitskålene, der jo stilmæssigt minder om denne papirkurv. Denne helt fantastiske papirkurv er den dag i dag ikke i produktion.
    Papirkurven er stadig i produktion hos Ørskov & Co.

Skriv et svar