ditzel1

Portræt af Nanna Ditzel – Et kvindeligt ikon

Nanna Ditzel står for de fleste som det vel nok mest kendte kvindelige navn inden for dansk møbel- og designhistorie. Derudover er hun bare ganske enkelt et af de helt store navne og betydningsfulde arkitekter, vi her i landet har haft glæde af. Nanna Ditzel er født i 1923 og død blot tilbage i 2005.
Nanna Ditzel blev som 20-årig uddannet møbelsnedker i år 1943 og efterfølgende uddannet som møbelarkitekt på Kunsthåndværkskolens afdeling for møbler i 1946. Udover møblerne tegnede hun i fællesskab med manden, der i øvrigt var uddannet møbelpostrer, en række sølvsmykker op igennem 1950’erne for firmaet Georg Jensen, hvor hun i øvrigt også sad med i bestyrelsen i en årgang.
ditzel armbånd
ditzel øreringe
(Nanna Ditzel armbånd og øreringe i sølv for Georg Jensen)

Ægteparret dannede i 1946 fælles virksomhed for deres designs indenfor møbler og smykker, og hvorfra vi den dag i dag kender flere af dem som klassikere og ikoner. Efter Jørgen Ditzels død i 1961 fortsatte Nannas karriere i stor stil, hvor der bl.a. kan nævnes multimøblet, “Trisse”, der både kan anvendes som bord og stol, hendes velkendte stumtjener og ikke mindst Trinidadstolen, der alle er blevet til efter mandens død.

Nanna & Jørgen Ditzel Nanna Ditzel
(Jørgen & Nanna Ditzel samt Nanna Ditzel som ældre)

Blandt Nanna Ditzel største værke vil jeg specielt fremhæve hendes ikoniske Kurvestol fra 1950, hendes ligeledes klassiske og ikoniske Barnestol fra 1955 samt hendes Hængekurvestol fra 1957 og ikke mindst hendes smukke og ret sjældne skrivebord, der ligeledes er fra 50’erne. Den dag i dag er der dog nok flest, der kender hende som designeren bag den førnævnte Trinidadstol fra 1993, og som må kunne betegnes som noget af en nyklassiker.
ditzel1 ditz ditz2 ditz3 trini

 

Udover at være et kvindeligt forbillede i en ellers mandsdomineret branche, så har Nanna Ditzel endvidere vundet et utal af priser for hendes designs gennem tiderne. I 1950 vandt hun faktisk Snedkerlaugets førstepræmie for sin Kurvestol, som ses her ovenfor. Stolen er produceret hos Ludvig Pontoppidan. Nanna Ditzel vandt derudover i 1995 ID-prisen for Trinidadstolen, som Fredericia Furniture står for produktionen af.

Tryk på “Portræt”-tagget her nedenunder for at se flere indlæg i samme kategori her på bloggen.

En tanke om “Portræt af Nanna Ditzel – Et kvindeligt ikon

Skriv et svar