Paavo Tynell

Når det kommer til lampedesign, så er Paavo Tynell placeret i en gruppe med skandinaviske kollegaer såsom Hans-Agne Jakobsson, Alvar Aalto og Vilhelm Lauritzen som én af de allerbedste. Den prisvindende finske arkitekt, der levede fra 1890-1973, kan med rette betegnes som én af de førende lampedesignere i nyere tid. Paavo Viljo Tynell, som hans fulde borgelige navn lød, var oprindeligt uddannet smed og studerende sideløbende på Helsinki University of Industrial Arts, hvor han i øvrigt senere hen fortsatte som lærer. Allerede i år 1918 etablerede han lampe-virksomheden Taito, hvor han sad ved roret som både direktør, chefdesigner og frontfigur indtil år 1953. Paavo Tynell har designet et ukendt, men højt antal forskellige lamper, og flest af dem er skabt i 1930- og 40’erne, der må betegnes som Tynells både mest produktive og succesfulde periode. Det var også i de sene 1940’ere at Paavo Tynell for alvor slog sit navn fast i bl.a. USA.

Paavo Tynell har i sin karriere bl.a. samarbejdet med landsmanden Alvar Aalto, for hvem han arbejdede tæt sammen med i forbindelse med flere af Aaltos kendte projekter. Paavo Tynell var således både involveret i lampedesignet til Paimio Senatorium, Savoy-restauranten i Helsinki og ikke mindst Viipuri biblioteket.
Som nogle af Paavo Tynells bedst kendte lamper kan bl.a. hans ikoniske bordlampe inspireret af muslingeskal samt ikke mindst hans storslåede Snowflake-lysekrone, der i ørvigt tidligere er solgt på en udenlandsk auktion for intet mindre end 180.000 euro.

(Billedet øverst er fra theexchangeint.com)

Tryk på “Portræt”-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar