Palle Suensons smukke lamper

Med dette indlæg omhandlende Palle Suensons smukke lamper, vil jeg sætte lidt fokus på et navn det helt sikkert ikke er alle der kender, men for hvem hvis lamper, rent stil- og formsprogsmæssigt måske er mere oppe i tiden netop nu end nogensinde før.
Palle Suenson var en dansk arkitekt, der levede fra 1904-87, og som udover sit virke som udannet arkitekt, også arbejdede som professor og senere hen endda som rektor på Kunstakademiet i København. Som ung arkitekt arbejdede han bl.a. på tegnestuer tilhørende Kay Fisker og Kaj Gottlob, inden han etablerede egen tegnestue og virksomhed fremme i år 1930. Det er specielt Suensons lampedesigns, fra omkring år 1940, der udover at ramme lige ned i dansk modernisme, også rammer et ganske ømt punkt hos mig. Til trods for at lamperne er ganske forskellige, så tegnede Suenson angiveligt alle lamperne til samme formål; nemlig til Århus’ Oliefabriks administrationsbygning og kantine, hvilket han også var arkitekten bag og som stod færdigopført i år 1942.

Palle Suenson har desuden også tegnet flere stole og andre møbler, spejle samt ikke mindst bygninger, hvor bl.a. FLSmidths hovedkontor kan nævnes. Her nedenfor kan du se de af Suensons lamper tegnet konkret til Århus Oliefabrik som jeg kender til.

2703-4948
(Væglampe af messing, lakeret messing og glas. Tegnet til kantinen på Århus Oliefabrik, ca. år 1940. Billede fra dmk.dk)

2489-3897
(Væglampe af messing og glass. Tegnet til kontorlokalerne på Århus Oliefabrik, ca. år 1940. Billede fra dmk.dk)

28c7e4a24de9124b828354328e3bf15f--glass-wall-lights-modern-wall-lights

(Væglampe af messing. Tegnet til Århus Oliefabrik, ca. år 1940. Billede fra pinterest/georgehensler.com)

(Billedet øverst er fra dmk.dk)

Tryk på “Guide”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar