n

Portræt af Ib Kofod-Larsen – Moderne møbler og en dronningestol

Med dette protræt af Ib Kofod-Larsen skal vi runde et af de for mig mest spændende navne på den danske arkitektscene. Jeg er dog langt fra den eneste, der finder Kofod-Larsens designs interessante. Med andre ord er han en af de danske arkitekter, hvor man de seneste år virkelig har kunne se, at hans værker bare bliver mere og mere efterspurgte – også fra udlandet.
Ib Kofod-Larsen er født tilbage i år 1921 og blev som ung uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvorfra også en række andre af kendte arkitekter er uddannet. Fremme i år 1948 vandt Kofod-Larsen som 27-årig en designkonkurrence afholdt af glasvirksomheden Holmegaard og ikke mindst også den fineste udmærkelse fra det årlige Snedkerlaugets Møbeludstilling, hvilket for alvor satte skub i hans karriere.
Disse flotte udmærkelser udmundende efterfølgende i, at Kofod-Larsen blev ansat af Faarup Møbelfabrik, hvortil han skulle designe og udvikle en række møbler, og hvorfra vi bl.a. kender hans skænk, også kaldet model FA-66.

Ib Kofod Larsen
(Ib Kofod-Larsen, 1921-2003)

Det helt store gennembrud – også set med internationale briller, kom fremme i år 1956, hvor han designede Elizabeth-stolen. Oprindeligt blev stolen navngivet Modul U56, men efter Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien, under et officielt besøg her i Danmark i netop ’58, erhvervede sig et eksemplar af stolen, er den blevet kaldt Elizabeth-stolen. Allerede år forinden havde han dog opnået stor succes på bl.a. det amerikanske marked. Ib Kofod-Larsen afgik ved døden i år 2003, hvorefter hans møbler blev stille og roligt mere og mere eftertragtede. Hans mange møbeldesigns er dog i det store hele aldrig blevet lige så udbredte som vi kender det fra andre danske møbelarkitekter, hvilket man også tilskriver det faktum, at en del af hans enorme møbelkatalog blev tegnet til og fremstillet i udlandet; bl.a. Sverige og USA.

Her nedenfor kan du se et lille udvalg af Ib Kofod-Larsens ellers rigtig mange møbeldesigns.

Sjælden lænestol og tilhørende skammel. Jeg kender ikke modelnavnet, men stolen menes at være designet i 50’erne. Fremstillet hos den amerikanske producent Selig.
7380403_l

(Billede fra 1stdibs.com/atomicbazaar)

Øreklapstol og tilhørende skammel, designet i 1960’erne og fremstillet hos Carlo Garhn. Ligeledes et af Kofod-Larsens mere sjældne stole.
4757483_l
(Billede fra 1stdibs.com/midcenturymaddist)

Elizabeth-stolen, Model U56, designet i 1956 og fremstillet hos de danske snedkere Christensen & Larsen. Et af de klareste eksempler på, at hans designs er blevet mere og mere populære. Stolen var for små ti år siden slet ikke oppe i det nu meget høje prisleje, hvor den befinder sig den dag i dag når den udbydes. Du kan i øvrigt læse meget mere om Elizabeth-stolen herinde på bloggen. Også en yderst sjælden sofamodel samt en tilhørende skammel blev fremstillet. Fremstilles den dag i dag i Japan hos Kitani, og den har også tidligere været fremstillet flere andre steder.
Ib Kofod-Larsen, Elizabeth
(Billede fra schalling.se)

Sælen, designet i år 1956 og fremstillet hos Olof Persons Fåtöljindustri i Sverige, måske bedre kendt som OPE Möbler. Stolen her, der i øvrigt også er blandt hans bedst kendte designs, kan vel sagtens betegnes som et nært familiemedlem af den føromtalte Elizabeth-stol. Fra samme årstal, men til hvert deres marked. Sælen findes både som lav- og højrygget samt i en sofamodel.
9733762_fullsize
(Billede fra bukowskis.com)

Pingvin-stolen, designet i år 1953 og fremstillet hos Selig i USA. Der er faktisk tale om en hel serie, der tilbage i starten af 1950’erne blev en meget stor succes på det amerikanske marked. Serien består af spisebordsstol, lænestol og gyngestol.
149055-002-001-1
(Billede fra remodelista.com)

Samsø-stolen, designet i 1960’erne og fremstillet af Olof Person hos OPE Möbler i Sverige.
8286411_fullsize
(Billede fra bukowskis.com)

Skænk, Model FA-66, designet i år 1966 og fremstillet hos Faarup Møbelfabrik. I dag fremstilles den hos producenten Kitani i Japan. Findes både i teak, palisander og eg.
10898a_master
(Billede fra 1stdibs.com/swedenantiqueanddecoration)

Spisebordsstol, Slagelse Møbelfabrik

Disponenten, designet i år 1960 og fremstillet af Olof Person hos OPE Möbler i Sverige.
2BAC8877CD2AC1F8EB2FCCA1345C5B23
(Billede fra Lauritz.com)

Derudover har Ib Kofod-Larsen tegnet møbler for andre danske såvel som udenlandske producenter såsom Carlo Garhn, Bovenkamp og ikke mindst også Fredericia Furniture.

Tryk på “Portræt”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne serie her på bloggen.

Skriv et svar