unavngivet

Portræt af Tove & Edvard Kindt-Larsen – Et succesfuldt ægtepar

Portræt af Tove & Edvard Kindt-Larsen – et succesfuldt ægtepar, der i perioden slut 30’erne-slut 50’erne tegnede en række møbler, der i dag fortsat er ganske populære.
Edvard Kindt-Larsen, der isoleret set er den bedst kendte af de to, levede fra år 1901-1982. Uddannet på Byggeteknisk Skole som 21-årig i 1922 og med efterfølgende studier på Kunstakademisk Arkitektskole, hvor han dimitterede i ’27. Edvard Kindt-Larsen var endvidere også ansat som forstander på den anerkendte Kunsthåndværkerskolen i perioden 1945-1953.
Det var i samme periode, nemlig år 1945, at ægteparret sammen etablerede deres egen tegnestue. Tove Kindt-Larsen, der levede fra 1906-1994, var ligesom sin mand også uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, og er derudover også kendt for en række designs af møbelstoffer og ikke mindst også bygningsarkitektur, som parret også beskæftigede sig med.

kindt-larsen-high-560x560

Derudover skal det nævnes, at det i en lang årrække var Edvard, der arrangerede den årlige Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling, hvor nogle af de største møbeldesigns igennem tiden er blevet fremvist for befolkningen for første gang – inkl. deres velkendte taburet og Kaminstolen, som jeg begge beskriver længere nede.

Allerbedst kendt er parret dog for deres møbeldesigns. Herunder har jeg samlet en et lille, men alligevel fyldestgørende udpluk af parrets største og bedst kendte værker.

Kaminstolen, udført i tak, palisander og såkaldt cuba-mahogni. Designet helt tilbage i år 1939 – og stolen vandt faktisk førstepræmien i 1940 ved Snedkerlaugets Møbeludstilling. Et af parrets største og fortsat i dag mest eftertragtede værker. Den tilhørende skammel er ligeledes meget, meget sjælden.
1207325_1280_12800_0_134_1200_750_2fur-210-8

Taburet, udført i palisander, teak og eg, hvor palisander-modellen er den dyreste og mest eftertragtede. Designet i år 1957 og oprindeligt produceret hos Thorald Madsen. Taburetten er vel nok Kindt-Larsen-parrets mest ikoniske værk. Endvidere blev den fremvist på Snedkerlaugets Møbeludstilling i netop ’57, hvor selveste Dronning Ingrid købte sig et eksemplar. Til og med fortsat i produktion hos OneCollection.
2562-4249-stool

Photograph for Adam Edelsberg by Scott Kingsley.

Taburet, udført i palisander og sæde betrukket med læder. Designet i 1950’erne og angiveligt produceret hos Gustav Bertelsen. Nogle steder krediteres snedkermester Thorald Madsen dog for udførelsen.
2_2192083_stool-designed-by-tove-and-edvard-kindt-larsen-for6_2192079_stool-designed-by-tove-and-edvard-kindt-larsen-for-1024x682

Lænestol, model nr. 1, udført i eg- og med armlæn i teaktræ. Designet i år 1955 og produceret hos France & Søn.
teak_and_oak_easy_chair_by_tove_and_edvard_kindt-larsen_for_france_and_daverkosen_kvadrat_hallingdal_blue_-_made_in_denmark_2_6-976x638teak_and_oak_easy_chair_by_tove_and_edvard_kindt-larsen_for_france_and_daverkosen_kvadrat_hallingdal_blue_-_made_in_denmark_1_7-976x638

Serveringsvogn/rullebord, udført i teaktræ og med aftagelig bakke. Præcist årstal for designet og hvem der står bag produktionen af bordet, ved jeg ikke.
kindt-larsen-tove-danish-serving-tea-cart-1-front-anglekindt-larsen-tove-danish-serving-tea-cart-6-removable-tray

Armstol, model FD189. Udført i teak og med sæde og ryg betrukket med stof. Designet i 1950’erne og produceret hos France & Søn. Et af parrets mere almindelige og ikke så bekostelige designs, men alligevel ganske sjælden. Stolen minder om en Arne Vodder-stol, men denne model kan kendes på messingbeslaget ved ryglænet.
c087_15167763_s

Sofabord, udført i rosentræ. Designet af parret i 1950’erne. Det præcise årstal og hvem der har produceret det runde sofabord, ved jeg desværre ikke.
3571742_ltove_and_edvard_klint_larsen_rosewood_coffee_table_3_5_l

(Tryk på billederne for at se dem større og i bedre billedkvalitet.)

Tryk på “Portræt”-tagget her nedenfor for at se flere portrætter her på bloggen.

Skriv et svar