FA&KA

Portræt af Fabricius & Kastholm

Makkerparret Preben Fabricius og Jørgen Kastholm, der henholdsvis levede fra 1931-1984 og 1931-2007, er for den bredde befolkning et måske relativt uskrevet blad – men kendere vil vide at de to møbelarkitekter sammen har lavet en stor håndfuld stilfulde og også ganske eftertragtede møbler.
Preben Fabricius er udlært møbelsnedker hos en af de mest prominente – nemlig snedkermester Niels Vodder i år 1952, og Jørgen Kastholm er faktisk udlært smed i ’53 samt efterfølgende uddannet på Skolen for Boligindretning i 1958. Endvidere skal det nævnes, at Kastholm i 1976 blev professor i møbeldesign i Düsseldorf, Tyskland. Makkerparret etablerede 1961 fælles tegnestue i Danmark, og derfra tog det for alvor fart med deres i dag populære designs op igennem 60’erne. De to møbelarkitekter har også hver for sig også tegnet en række fine møbler for forskellige producenter såsom Getama, DUBA m.fl., men det er deres fælles designs udført hos først Ivan Schlechter og senere Bo-Ex, der vel sagtens er mest kendt. Fabricius & Kastholm har også samarbejdet med tyske møbelproducenter som Walter Knoll og Alfred Kill Int.

Rent stil- og formsprogsmæssigt kan møblerne af Fabricius & Kastholm godt sammenlignes med tidssvarende designs af bl.a. Poul Kjærholm og Arne Jacobsen. Her nedenfor har jeg samlet et godt udpluk af nogle af makkerparrets bedst kendte og flotteste designs – men der er mange flere gode designs end vi fremviser her.

Tulipanstolen/Tulipstolen, model FK6725. Designet i 1960’erne og produceret oprindeligt hos Alfred Kill Int., men hos Walter Knoll siden 1998. Produceret til det tyske marked, så den er relativt sjælden. Kontorstolen findes både med og uden hjul.
model-6727-tulip-chair-by-preben-fabricius-jorgen-kastholm-for-walter-knoll-1950s-01
Scimitar-stol, model 63. Designet i 1963 og produceret hos deres faste samarbejdspartner, Ivan Schlechter indtil 1984, og sidenhen hos Bo-Ex. Består af stål og læder, som Fabricius & Kastholm var meget begejstrede for. En meget eftertragtet stol hos kendere og samlere, og hvor det naturligvis er de ældre oprindelige modeller, der er dyrest. Et af makkerparrets fineste værker.
fabricius-kastholm-scimitar-chair

Scimitar-sofabord, model IS66. Designet i år 1965 og ligeledes produceret hos Ivan Schlechter og Bo-Ex. Sofabordet til den føromtalte Scimitar-stol. Bordet her er kun produceret i relativt få eksemplarer og dermed yderst sjældent.
bb

Pendel, designet i år 1963-64 og produceret hos Nordisk Solar Compagni. Vidst nok Fabricius & Kastholms eneste afstikker fra møblerne, og heller ikke hverken lige så bekostelig eller eftertragtet som deres møbler. Denne pendel er dog nok deres mest udbredte design, til trods for at den ikke produceres den dag i dag.
billede4

Skulpturstol, model 591. Designet i 1965 og produceret hos Bo-Ex. Elegant som bare pokker – og eftertragtet. Stolen blev relanceret i 2004, hvor man indlagde chip i stolen, da den også er relativt bekostelig.
billede2

Daybed, model BO571. Designet i 1962 og produceret hos Bo-Ex, der i 2004 genoptog produktionen – nu dog kun med læder og ikke længere kanvas. De ældre modeller af denne elegante daybed kan også være ret så eftertragtede.
18f6e302c02fb2aedba6b761aa4aaf40

Grasshopper, model FK87. Tegnet i år 1968 og produceret hos tyske Alfred Kill Int. I dag produceres stolen dog igen i Danmark – nemlig hos Lange Produktion. Tidløst og elegant i både formsprog og materialer.
fk87-grasshopper-chaise-kastholm-fabricius-lange-production-1

Sofa, model FK6720. Tegnet i 1967 og ligeledes produceret hos Kill Int. i Tyskland. Ufattelig smuk sofa, der også findes i en lænestol-model.
preben-fabricius-jorgen-kastholm-three-seater-sofa-model-fk-6720

Sofa, tegnet i midt 60’erne og produceret hos Bo-Ex. Dette er en af mine personlige favoritter – ikke kun hos Fabricius & Kastholm, men i hele sofa-verden. Findes også som lænestol. Læder og stål, som vi kender makkerparret. Et sand mesterværk.
1268262_l

billede3
(Preben Fabricius og Jørgen Kastholm)

Tryk på “Portræt”-tagget her under for at se flere portrætter her på bloggen.

Skriv et svar