lone

Reportage: Hjemme hos Lone

Ny reportage her på bloggen, hvor helt almindelige borgere med god sans for og kærlighed til indretning viser udpluk af deres hjem til jer læsere på bloggen. Vi håber i fremtiden at kunne vise jer flere skønne boliger eller blot udpluk af indretningen hos ganske almindelige danskere.

Hjemme hos Lone Grøntved Pedersen hersker en fantastisk god sans for indretning. Med sikker hånd har hun indrettet familiens hjem i en utrolig hyggelig stil, hvor der både er plads til kendte danske klassikere, flotte tæpper, grønne planter og i det hele taget mange gode løsninger og hyggelige kroge. Kendte ikoner som Flemming Lassens Kubus-stager, Panthellaen og Wegners Y-Stol står i rigtig fint sammenspil med familiens valg af bl.a. skænk i teak, serveringsvogn, Safaristolen af Aage Bruun & Søn samt bogkasserne monteret på væggen i stuen. Desuden skal det nævnes at det blå maleri på det sidste billede er malet af Lone selv.

Se et større billedgalleri af Lones bolig længere nede.

lone1
(Lone er 32 år gammel og uddannet cand.pæd.pæd.psyk, og bor i den arkitekttegnede 70’er-villa sammen med sin mand, Steffen, og deres lille pige, Lulu Augusta på 1 år)

“Min stil er personlig og alt i mit hjem er købt med hjertet. Jeg er en rigtig genbrugs- og loppejæger og har siden jeg var helt lille, hvor jeg tog med min mor på loppemarkeder, elsket jagten på genbrugsguld. Det afspejler sig også i mit hjem, hvor ca. 90% af alt i mit hjem er købt brugt på eks. DBA eller fundet på en af mine utallige loppejagter. Jeg elsker at indrette og flytter ofte rundt på det hele og “dimser rundt”. Ofte får jeg en træng til at være kreativ i min bolig og giver for eksempel gerne puderne nyt betræk eller skabslågerne en rulle klæbefolie for at få et hurtigt og nyt look ind i min bolig.”, udtaler Lone til Skandinaviskdesign.dk

bbbbbbbbbb bbbbbbb bbbbbbbbb bbb bbbbbbbbbbb bbbb bbbbbbbbbb b lone

Mangler du fornyelse i dit hjem eller føler du, at du godt kunne bruge lidt hjælp til indretningen iht. et forestående salg? Måske er der bare en eller flere bestemte ting du søger og ikke kan finde? Så kontakt Lone på pegelo@hotmail.com. Lone tilbyder nemlig indretningshjælp til private samt loppejæger-service.

Skriv et svar