afrika

SIDSTE UDKALD TIL AFRIKA!

Traditioner og visioner og installationer. Fællesskaber, forfædredyrkelse og fremtidstro. Et kvindecenter i Rwanda, en flydende skole i Lagos og et symfoniorkester i slummen. Utopiske modelbyer, markeder, minoriteter og eksploderende megabyer… Louisianas store AFRIKA udstilling rummer en mangfoldighed af projekter, medier, indtryk, oplevelser og fortællinger, der giver os et langt mere inspireret og nuanceret blik på den del af det enorme kontinent, der strækker sig syd for Sahara. Skynd dig at se eller gense udstillingen – sidste chance er nemlig allerede på søndag 25. okt.

 

Ved at blande arkitektur, kunst og kultur søger Louisiana at spejle mangfoldigheden og kompleksiteten i den del af Afrika, der ligger syd for Saharaørkenen. Og give os et mere nuanceret og inspireret billede af kontinentet.

Gennem en række projekter fordelt over det afrikanske kontinent fortælles om forskellige regioners ny arkitektur – bud på, hvordan man kan omfatte lokale traditioner og skabe løsninger for fremtiden. Udstillingen præsenterer bl.a. en sanselig arkitektonisk scenografi og en række installationer – hvor arkitekturens rum, skala og form kan fornemmes 1:1. Livet omkring bygningerne er også en del af arkitekturen. I udstillingen skaber kunst, fotografi, film med mereperspektiv til arkitekternes bestræbelser – og er samtidig med til at nuancere vores blik på denne del af verden.

AFRIKA er det tredje og sidste kapitel i Louisianas store fortælling om arkitektur, kultur og identiteter. I 2012 var museet ramme om udstillingen NEW NORDIC, der omhandlede den nordiske byggekultur – og i 2014 rettedes blikket mod den arabiske verdens hurtigt voksende Babels-byer med udstillingen DET ARABISKE NU.

Udstillingsserien Arkitektur, kultur og identitet er støttet af Realdania

Skriv et svar