Denne stumtjener er vel sagtens den bedst kendte af slagsen, når vi specifikt taler om dansk møbeldesign. Stumtjeneren her, der i øvrigt er navngivet Model ND1, er tegnet tilbage i år 1963 af det i den grad største kvindelige navn inden for netop dansk møbelhistorie- og design igennem tiden, nemlig Nanna Ditzel. Hun tegnede denne skønhed til entréerne i de danske hjem i kølvandet på ægtefællen Jørgen Ditzels død få år forinden, nærmere betegnet i ’61 – og stumtjeneren anses i dag, sammen med hendes ligeledes ikoniske Trisse, som to af de skelsættende kreationer, der for alvor genstartede og viderefortsatte hendes i forvejen fremadstormende karriere efter Jørgen Ditzels død.
Det var oprindeligt angiveligt Kolds Savværk, der fremstillede den nærmest skulpturelle stumtjener med plads til i alt 36 stykker beklædning, og som der i dag anses som et af Ditzel mest klassiske og mest genkendelige designs. Dog langt fra et af hendes mere sjældne, eller bekostelige designs for den sags skyld. Det anslås nemlig nogle steder, at det var Tarm Stole- & Møbelfabrik, der fremstillede stumtjeneren tilbage fra starten af i de tidlige 1960’ere. Også producenterne Kvist Møbler og ikke mindst Fredericia Furniture, skulle begge senere hen også have haft fremstillet stumtjeneren.
(Billedet øverst er fra wright20.com)
Tryk på “Klassiker”-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne serie her på bloggen.