Tulipanstolen

Tulipanstolen her, eller PK9 som den oprindeligt er navngivet, hører til i ligaen blandt møbelarkitekten Poul Kjærholms fineste værker. Kjærholm designede den elegante spisebordsstol tilbage i år 1960/1961 – og to år senere skabte han PK54-bordet, hvilket Kjærholm selv mente komplementerede stolene til perfektion. Som vi kender det fra de fleste af hans oprindelige designs, så var det hos E. Kold Christensen at de blev fremstillet i sin tid. Fremme i år 1982 overgik produktionen af stolen til Fritz Hansen, hvor den også fortsat fremstilles den dag i dag.

Tulipanstolen er, som det jo var meget kendetegnede for Poul Kjærholms kreationer, en meget elegant og stilfuld stol udført i læder og stål, og som der med sine let bøjelige ben nærmest svæver på gulvet. Den bagerste af de tre ben er endvidere en smule længere end de to forudgående ben, hvilket sikrer en god og sikker siddekomfort når du sætter dig og læner dig tilbage på stolen. Det er i øvrigt de bøjelige ben og deres form, der kan stolen kaldenavnet Tulipanstol. Ydermere kom inspirationen til selve sædets for fra det aftryk hans hustru, Hanne Kjærholm, efterlod efter at have siddet i sandet på stranden en dag. Senere i designforløbet af stolen sad Hanne Kjærholm angiveligt i kasser med ler for at finde frem til den optimale og mest komfortable løsning.

Stolen er udført i stål og betrukket med læder i farverne brun, sort og rødlig – hvilket også går igen med en række af Kjærholms andre kendte møbelklassikere. Tulipanstolene er dog langt fra billige at få hænderne i. Et sæt bestående af seks af de oprindelige stole er tidligere blevet solgt på auktion herhjemme for intet mindre end 375.000 kr. – hvilket såmænd svarer til 62.500 kr. pr. stol.

n

(Billederne er fra wright20.com)

Tryk på “Klassiker”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar