14334399_192269444533643_6469745469756014592_n

Valentine’s Day: Hjertestolen

Det er i dag Valentine’s Day, og hvilken anden måde at markere det på, end at skrive om Hjertestolen. Sidste år beskrev jeg Wegners Hjertestol og i år er turen så kommet til Verner Pantons stol af samme navn. Denne Hjertestol, eller Hjertekræmmerhusstolen, som den også betegnes er tegnet af Verner Panton i år 1959, og lavet specielt til restauranten på Hotel Astoria i Trondheim, Norge, der åbnede i år 1960, og hvor også Pantons Kræmmerhusstol m.fl. blev designet til. Faktisk er Hjertestolen her en videreudvikling af netop Kræmmerhusstolen.

Hjertestolen, der er fremstillet i en stålramme på fod af ligeledes stål og derefter betrukket med stof, blev oprindeligt produceret hos Plus-Linje og senere også hos Vitra – præcis som det også er tilfældet med de øvrige designs i kræmmerhus-serien. Stolen her er dog både dyrere, mere sjælden og mere opsigtsvækkende end Kræmmerhusstolen.
Hvorfor Verner Pantons stol her blev navngivet Hjertestolen ses jo ganske tydeligt i form af stolens form og udtryk. Nedenfor her kan du se et billede af restauranten på Hotel Astoria i Trondheim, hvor alt interior; stole, borde, gulv-, væg- og loftsbeklædning, og lamper i øvrigt var designet af Verner Panton.

VP1556-00-A-D171960-Astoria-Appelsinen-001Verner-Panton-Naked-Models-and-Mannequins_1814334399_192269444533643_6469745469756014592_n

Tryk på “Mærkedag”-tagget her nedenfor for at se flere blogindlæg i netop denne kategori herinde.

Skriv et svar