Sjælden Jagtstol Børge Mogensen 6

Vidste du at… Børge Mogensen står bag denne stol

Vidste du at… Børge Mogensen står bag denne stol? De fleste Børge Mogensen-interesserede ved sikkert, at han tilbage i år 1950 designede en jagtstol, navngivet Model 2229, som med tiden er blevet et af hans store møbelikoner – men langt færre ved sikkert, at han faktisk også har formgivet endnu en jagtstol.
Fremme i år 1955 tegnede Mogensen nemlig denne også såkaldte jagtstol, og præcis som ved det første eksemplar, så var det også her snedkermesteren, Erhard Rasmussen, der i øvrigt har fremstillet flere møbler for Børge Mogensen, der fremstillede stolen her. Præcis som det var tilfældet med hans kendte jagtstol, så er også denne model udført stel og ben i egetræ, og så er sæde og ryg i flet, armlæn og bagstropper i kernelæder og beslag i messing. Jagtstolen her blev ydermere fremvist for befolkningen for første gang på det årlige og Snedkerlaugets Møbeludstilling i København samme år, nemlig i 1955.

Der er her tale om en yderst sjælden stol, der ganske sikkert kun er fremstillet i et yderst begrænset antal eksemplarer – men om det er ét eksemplar, to, tre eller fire, det ved jeg desværre ikke. Jagtstolen er endvidere afbilledet i bogen “Dansk Møbelkunst gennem 40 år”, 3. bind, side 351.
Her nedenfor kan du se en række billeder af den sjældne jagtstol. Tryk på billederne for større og bedre kvalitet.

Sjælden Jagtstol Børge Mogensen 4bSjælden Jagtstol Børge Mogensen 6Sjælden Jagtstol Børge Mogensen 3Sjælden Jagtstol Børge Mogensen 5

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne serie her på bloggen.

Skriv et svar