img_20161112_113222

Vidste du at… Gryden som sofamodel

Vidste du at… Gryden som sofamodel faktisk fandtes? Det er vel nok de færreste, der rent faktisk var klar over dette, men Arne Jacobsens Gryden er såmænd også produceret i en sofamodel. En væghængt trepersonersmodel, vel at mærke. Gryden, i sin kendte lænestol, også kendt som Model 3318, er tegnet i år 1959 – ét år efter Arne Jacobsen tegnede Ægget og Svanen, der begge som bekendt har opnået international ikonstatus sidenhen. Gryden-designet blev produceret hos Fritz Hansen, hvor stolen var i sortimentet i blot otte år, før den så udgik af produktionen.
Grydesofaen er formentlig tegnet og udført samme år som stolen, og de er begge oprindeligt tilegnet baren på SAS Royal Hotellet, hvor også de mere kendte stole som Svanen, Ægget og også Dråben oprindeligt var tilegnet. Der er ganske sikkert blot produceret yderst få eksemplarer af Grydesofaen, og den er i sagens natur derfor yderst sjælden og er hvad jeg ved af, kun set én gang på auktion i nyere tid.

Flere af Arne Jacobsens store klassikere er også fremstillet i sofamodeller; Mest velkendt er den nok at Svanen også findes som sofa – mens det nok er mere ubeskrevet for de fleste, at Ægget faktisk også findes som sofa. Sidstnævnte er ganske vidst meget, meget sjælden og faktisk også tidligere beskrevet herinde på bloggen.

3433767img_20161112_113222

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her nedenfor for at se flere blogindlæg i lige netop denne kategori her på bloggen.

2 tanker om “Vidste du at… Gryden som sofamodel

  1. Den blev også lavet til atriumhusene Ved Bellevue Bugt i Klampenborg. I hvert fald mindst ét eksemplar til et at husene.
    Mvh. Mathias Bøgeholdt

Skriv et svar