kay-bojesen-med-stor-abe

Vidste du at… Kæmpe Abe på auktion

Vidste du at… kæmpe Abe på auktion hos Lauritz.com lige netop nu. Den oprindelige lille Abe blev skabt i 1951 og som tidligere beskrevet her på bloggen, så fremstillede Kay Bojesen i årene efter også få eksemplarer, måske endda blot ét, af denne i kæmpestørrelsen. De/den har formentlig alle været konkrete bestillingsobjekter, som det også var tilfældet med denne Abe, der efterfølgende var udstillet som blikfang foran butikken Bonnema i Esbjerg, hvor det store trædyr altså sad udenfor i alt slags vejr iklædt årstidens tøj indtil år 1980, hvor butikken måtte lukke. Efter butikken drejede nøglen om, hang Aben efterfølgende fra et træ i haven indtil den simpelthen faldt helt fra hinanden. Aben er dog nu heldigvis istandsat.

Lauritz.com’s filial i Herning har nu Aben på auktion og de skriver selv følgende om Aben;
– Købt direkte hos Kay Bojesen Modeller i 1956/57
– Højde fra hoved til fod ca. 95 cm. og armlængde ca. 68 cm.
– Vejer ca. 30 kg.
– Fremstår med brugsspor samt enkelte afslag og mindre defekter
– Den er derfor istandsat og samlet på ny
– Historik fra J.L. Bonnema medfølger samt eksemplarer af firmaets brevpapir.
– Vurderet til 250.000 kr. og buddet ligger lige nu 180.000 kr.

Auktionen udløber torsdag aften kl. 21:26 – og den er desuden udstillet Herning-filialens showroom.

kay-bojesen-med-stor-abe11325176_393277477531101_1691179255_n
(Her ses et formentlig andet eksemplar af Aben i kæmpestørrelsen på skødet af Kay Bojesen selv, og så netop dette omhandlende eksemplar, der tidligere har været vurderet i en udsendelse af Guld på Godset på DR1)

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her under for at se flere blogindlæg i lige denne kategori.

Skriv et svar