Poul Kjærholm bord

Vidste du at… Kjærholm designede et bord til PK0-stolen

Vidste du at… Kjærholm designede et bord til PK0-stolen? Det er ikke udbredt kendt, at møbelarkitekten Poul Kjærholm tilbage i år 1952 tegnede et unika sofabord til den ellers mere velkendte og nærmest skulpturelle stol ved navn PK0, der ligeledes er fra 1952. Unika-bordet er udført med stel i træ, hvilket kun var noget Poul Kjærholm arbejdede med i sine tidlige år som udlært møbelarkitekt, hvor han i en kort periode efter endt uddannelse, nærmere betegnet i ét år, var ansat hos Fritz Hansen.
Det var hos selvsamme Fritz Hansen, at bordet blev produceret –  i øvrigt kun, så vidt det vides i hvert fald, er fremstillet i dette ene eksemplar. Ganske enkelt unikt.

Historien lyder endvidere, at Poul Kjærholm fik lov at tage bordet med sig, da samarbejdet med Fritz Hansen ophørte. I øvrigt et samarbejde, der i sin tid stoppede, da Fritz Hansen i store træk valgte at satse på Arne Jacobsens designs i stedet for. Kjærholm solgte efterfølgende bordet privat til en ven engang senere i 1950’erne, og hvor bordet eftersigende så skulle have stået lige indtil for ganske nyligt.
Fritz Hansen fremviste bordet på udstillinger i både Zürich og København tilbage i ’52, men bordet endte med alligevel aldrig at komme i reel produktion.

7_2200111_pk0-chair-designed-by-poul-kjaerholm-denmark-1952-683x1024
(Her ses Kjærholms PK0-stol fra 1952)

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her nedenfor for at se flere lignende indlæg i denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar