munk1

Vidste du at… Munkegaardstolen igen i produktion

Munkegaardstolen, måske bedre kendt som Myggen, er atter sat i produktion efter mange års stilhed. Stolen hedder oprindeligt model 3105, og er tegnet af Arne Jacobsen tilbage i 1955 – faktisk som skolestol til Munkegaardskolen med et dertilhørende Munkegaardbord – også tegnet af Arne Jacobsen.
Munkegaardstolen blev produceret som Fritz Hansen, men allerede i 1974 udgik den af produktion som et faktum af, at dens skalstole-brødre såsom 7’eren, Myren og Grand Prix-stolen – der alle er fra samme periode – alle havde opnået meget større succes end det var tilfældet med Munkegaardstolen. Stolen var også i produktion i en kort periode i 1990’erne.

Fra 1. december 2014 kom stolen atter i produktion og indgik derfra i møbelvirksomheden Howes sortiment. Munkegaardstolen vender tilbage i optimeret og “grønnere” udgave, hvor der fra fabrikantens side er lagt vægt på at gøre stolen mere holdbar, stærkere og ikke mindst mere miljøvenlig. kan skilles ad med henblik på genanvendelse. Træet er nu FSC-certificeret og der er anvendt trivalent krom, som holder længere, og som ikke udgør en helbredsrisiko.

munk2 munk3 munk4

Tryk på “Vidste du at…”-tagget for at se flere indlæg på bloggen i denne kategori.

Skriv et svar