PH Nyhed_1_indeinyhed

Vidste du at… PH’s første standerlampe på auktion

Vidste du at… PH’s første standerlampe på auktion? Når der torsdag d. 9. marts afholdes årets første internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade, København, kan én af Poul Henningsens mest sjældne lamper ende med at blive solgt meget, meget dyrt. Der er såmænd tale om PH’s allerførste standerlampe, der kan dateres til slutningen af 1920’erne, hvilket er en lille håndfuld år efter hans startskud efter Verdensudstillingen i Paris i ’25, hvorfra vi jo kender Pariserlampen.
Standerlampen her er højdejustérbar og udført i messing og med skærme i rødmalet kobber – og læg så også mærke til de usædvanlige sortmalede trækugler under den ellers karakteristiske flade, runde fod. En helt igennem fantastisk flot og ikke mindst også meget unik lampe.
Vurderingen er dog heller ikke helt uden slagkraft. Lampen er nemlig vurderet til 250.000-300.000 kr., hvilket jeg dog slet ikke vil være overrasket over, hvis den når noget over, dens historie taget i betragtning.

Den store auktion finder som sagt sted d. 9/3, mens auktionens eftersyn løber fra 23-27/3. Eftersynet afsluttet i øvrigt med en såkaldt “gallery talk” kl. 15 mandag d. 27/3, hvor en af Bruun Rasmussens eksperter i moderne design, Ole Ravn, vil guide de fremmødte i Poul Henningsens tidlige lampedesigns.

Udover denne unikke PH-lampe byder den kommende auktion også på andre sjældenheder af netop Poul Henningsen samt andre yderst spændende emner af bl.a. Poul Kjærholm, Vilhelm Lauritzen, Hans Olsen, Finn Juhl, Børge Mogensen m.fl.

PH Nyhed_1_indeinyhedke016249

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori herinde på bloggen.

Skriv et svar