img_9382-1-2000x0

Vidste du at… PK22 fylder 60 år

Vidste du at… PK22 fylder 60 år netop i år? En af de vel sagtens største klassikere inden for dansk møbeldesign både her i Danmark såvel som i det store udland. Poul Kjærholms PK22 lænestol er nemlig blevet et sandt designikon – og i sig selv et godt billede på Kjærholms designs som helhed; elegant og enkelt.

PK22 er altså tegnet tilbage i år 1956 og stolen runder altså et halvskarpt hjørne i år, hvilket jeg gerne markerer her på bloggen. Stolen blev lanceret blot ét år efter, at samarbejdet med producenten Ejvind Kold Christensen var kommet i hus – et samarbejde, der i øvrigt løb helt frem til Kjærholms død i år 1980. Hans møbeldesigns lå derefter stille i godt to år, før den nuværende producent, Fritz Hansen, i 1982 erhvervede sig rettighederne og genoptog produktionen af Poul Kjærholms klassikere. En produktion, der den dag i dag fortsat er kørende og formentlig ikke stopper lige foreløbigt. Stolen blev hos Kold Christensen oprindeligt udført med stel i matforkromet fjederstål og med sæde og ryg i læder og canvas. Godt et år efter lanceringen blev stolen også produceres i peddigrør. I dag, hvor Fritz Hansen har overtaget, fremstilles stolen i rustfrit stål.

PK22-lænestolen blev fra starten af en succes – til trods for at Kjærholms designs også dengang var meget bekostelige. Stolen blev, ét år efter lanceringen, i år 1957, tildelt Grand Prix-prisen på Milano Triennalen, der faktisk, i hvert fald på daværende tidspunkt, var verdens førende designmesse. Prisen betød endvidere, at Poul Kjærholms karriere tog et stort spring frem, og han blev med det samme et kendt og eftertragtet navn på den internationale design- og møbelscene.
PK22 regnes i dag som Kjærholms mest kendte og også mest udbredte design.

4dbc610b37682-groot84ac513a6af4de-groot25068b1aecdc33-groot6pk22-korbsessel-von-poul-kjaerholm-fuer-e-kold-christensen-1950er-06

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her under for at se flere indlæg i lige netop denne kategori herinde på bloggen.

Skriv et svar