dsc_1342_l

Vidste du at… Stolen er navngivet efter dronning

Vidste du at… stolen er navngivet efter dronning? Møbelarkitekten Ib Kofod Larsen tegnede tilbage i år 1956 en lænestol, der senere skulle vise sig at komme i fine hænder. Lænestolen blev først navngivet Model U56, og i øvrigt vidst først fremvist på det årlige Snedkerlaugs Møbeludstilling i København i 1958 – men det var først da Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien, under et officielt besøg her i Danmark i netop ’58, erhvervede sig et eksemplar af stolen, at den for alvor blev kendt. Og lige siden da har stolen altså været kendt som Elizabeth-stolen.

Endvidere er Elizabeth-stolen et af de møbeldesigns, der for tiden blot bliver mere og mere eftertragtet. Rent formsprogsmæssigt og valg af materialer gør dette stoledesign til noget af de mest eftertragtede og populære blandt kendere og samlere lige pt. – og rent faktisk menes det, at flere af Kofod Larsens værker, inkl. stolen her, aldrig har været mere populære end netop nu – og det gælder specielt hans designs udført i palisander. Elizabeth-stolen er desuden ikke blot et kendt stykke dansk møbelkunst her i Danmark, men tværtimod i hele verden er stolen kendt og eftertragtet.

Stolen blev oprindeligt produceret hos snedkermestrene Christensen & Larsen, men industrielproduceres i dag i Japan hos firmaet Kitani – vel at mærke i en lidt anerledes model, hvor sædet er fastspændt på stolens forben, hvor sædet på denne originale udgave hviler på en tværsprosse, som det hedder. De oprindelige danskproducerede modeller er uden sammenligning de mest populære.

2d_il01e806449c3d51773d480069d3ddc20804
(Arkitekt Ib Kofod Larsen og et billede af Dronning Elizabeth 2. fra 1960’erne)

media-news-0-10689ibibib-1024x1024

Tryk på “Vidste du at”-tagget her under for at se flere indlæg i lige netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar