Vidste du at...Alfredo Häberlis fortolkninger af Mogensens spanske stol - Billederne er fra Fredericia Furniture's messestand på Stockholmsmessen 2014 (100 året for børge)

Børge Mogensen i nye fortolkninger

Den Spanske Stol er et stykke velkendt dansk design – men var du også klar over, at Børge Mogensen-stolen findes i et par nye og ret så sjove nyfortolkninger? Alfredo Häberli, en 52-årig schweizisk/argentinsk designer, der her hjemme bl.a. er kendt for sin køkken-serie hos Georg Jensen, fremviste i 2014 sine nyfortolkninger af den ellers så klassiske stol vi kender. Disse nye kreationer blev fremvist på Fredericia Furniture’s messestand på museet i Stockholm i anledningen af 100-året for Børge Mogensen, der ville være fyldt 100 år d. 13. april 2014.

Den originale model af Den Spanske Stol er tegnet i år 1959 og er oprindeligt produceret hos Erhard Rasmussen – men stolen kom hurtigt i industriel produktion af Fredericia Furniture, der også den dag i dag producerer klassikeren. De tidlige modeller fra Erhard Ramussen ses meget sjældent. Stolen består af egetræ og med sæde og ryg i kernelæder, der bare bliver smukkere og smukkere med tiden.

Udover på museet i Stockholm, så har denne hyldest til Børge Mogensen i form af en lille møbelserie også efterfølgende været udstillet på Kunstmuseet Trapholt i Kolding.

vidste du at... Vidste du at...Alfredo Häberlis fortolkninger af Mogensens spanske stol - Billederne er fra Fredericia Furniture's messestand på Stockholmsmessen 2014 (100 året for børge) b

alfredo
(Alfredo Häberli)

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her nedenfor for at se flere blogindlæg i denne kategori.

Skriv et svar